Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Dansk Literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Behrens
Ogsaa Anders W. Holm er og har
altid været noget af Fribytteren, der gærne
nød det malitiøse i sine Vers. I hans
seneste Digtsamling »Drøm og Længsel»
har han dog udvidet sit Felt, anslaaetnye
Strenge. Titlen angiver tydelig, i hvilke
Retninger han har underbygget og
udvidet sit Talent, som tit kunde svaje ud
og ind. Der er i disse Digte fastere
Struktur end før, og Følelsen har fundet
et ægtere, lødigere Udtryk. Alt er blevet
inderliggjort.
I Edith Rödes» Digte» savnes derimod
den musikalske Følelse — faa Kvinder har
kunnet skrive taalelige Vers. Men i den
Cyclus, der hedder »Novelle», er der dog
en Idé, som blot burde have været mere
psykologisk udformet og da maaske paa
Prosa. I de faa Linjer, som er kaldt
i Morgen», findes en Prøve paa, hvorledes
en naiv og usammensat Stemning kan finde
et befriende Udtryk hos hende.
Betydeligere end Edith Rodes »Digte»
er den Samling, den anonyme Forfatterinde
til »En Septemberdrøm» har udgivet under
Titeln »Ildrose». De er i høj Grad
Udtryk for personlige Stemninger,
mangeartede Oplevelser og Erfaringer anes bag
disse lidenskabelige eller resignerede
Udbrud.
Forskellige fra disse lyriske Forsøg er
Einar Bangs Digte »Sange og Suk». Han
er ofte mere end ubehjælpsom i sin Form,
og hans sproglige Øre er usikkert, men
han kan alligevel forme et Livsmoment,
en Stemning, som hæver hans Samling
over Dagens Ligegyldighed. Saaledes især
Digtene »Sønnen» og »Lykken», hvor for
en Gangs Skyld Form og Indhold dækker
hinanden, og Stemningen ved at eje
menneskelig Almengyldighed har Bud til alle.
En udpræget lyrisk Begavelse er
Marinus Børup, hvis Digtcyclus »Nakjælen»
— saaledes kaldt efter et Kildevæld paa
den unge Digters fyenske Ejendom —
besidder rig Udtryksfuldhet for Naturens
vexlende Tider. I en lille privat trykt
Bog »Gækkeliljer», har han knyttet lyriske
Dedikationer, Hilsener og Stemninger
sammen til en duftende poetisk Buket. Han
er en Naturens Elsker og frygter med
Rette den Dag, da Naturen dræbes »af
Maskinernes Drage». I ham har Kildens
Musik, Solsmilet, Kærmindens uskyldige
Blik, Bugten, der blinker blaa paa
Sommerdagen, hele den herlige Jord vundet
en varm og bevæget Beundrer.
Hans Ahlmann danner ligesom
Overgangen mellem før og nu — han staar i
sin sidste Samling »Foraar i Danmark» i
Pagt med hele den danske Lyrik. Man
hører Chr. Winther i en Strofe som denne:
Hver en Fugl tav stille,
da en enkelt Røst
sprang fra sorte Fjedre,
trå et heftigt Bryst —
af et vildt kaotisk
Dyb steg mørk melodisk
Sang om Livets Lyst.
Han er en Foraarets Sanger, han vil nyde
Yaarens Duft og Drøm, førend den dør,
og føler endnu — som i »Foraaret og
Døden» —
Hjærtet ungt
brusende som Løvet,
i dets Dybder Fuglen slaar:
jeg vil synge tusind Aar
om den lyse Vove
om de dybe Skove!
Foraaret er ham et og alt — det er det
evige i Livet. Med de Linjer:
Naar engang jeg afmægtig, afløvet,
segner om, skal du blomstre igen
slutter han det skønne Digt »Foraaret»,
der er tilegnet hans svenske Navne,
Digteren Axel Ahlman.
Tidernes Trøst er for ham som for
de gamle Romantikere den »skinnende
Stjerne». Men det vilde være fejlagtigt
derfor at tænke sig Hans Ahlmann som
en verdensfjærn Lyriker — i denne
Samling vidner Tidsdigte i Anledning af
Afstemningerne i Nordslesvig og især »Et
Digterforaar», hans Kantate ved det
nordiske Forfattermøde i Fjor i Kjöbenhavn,
om en levende Kontakt med Samtidens
aandelige Bevægelser.
Han er en fin og skælvende, melodisk
Lyriker, en Kunstner og en Personlighed
paa samme Tid.
Den unge Literaturs store
Spørgsmaals-tegn er uimodsigelig Emil Bønnelycke —
han er saa ung og trodsig, saa selvbevidst
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
