- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjugunionde årgången. 1920 /
571

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Dansk Literatur. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dansk Lite rat ii r

og udfordrende. Og saa produktiv, at han
ryster den ene Bog ud af Ærmet efter den
anden, Lyrik, Roman, Skuespil, Novelle i
broget Følge — alene i Foraaret 1920
hele tre Værker. Han er endnu usikker
i Smag, famlende i Emnevalg, men
gnistrende af et Talent, der blot skal beskæres
for vilde Skud, for det forcerede,
overdrevne, og finde sit egentlige Leje.
Heldigvis har Bønnelycke Tiden for sig.

Svagest er han som dramatisk
Forfatter. I Skuespillet »Den troskyldige» er
der vistnok Tilløb til en Karaktersskildring
af en ung tøvende og usikker Naturs
Sammenstød med den raa Virkelighed -—
Poeten, der vover sig i Kast med Arbejdets
Verden. Men Bønnelycke har ikke vidst,
hvorledes han skulde føre sin Helt frelst
igjennem Ild og Vand og ender usigelig
flovt Skuespillet med, at Redaktøren af
et Dagblad opsøger ham paa
Bygnings-stilladset og overrækker ham 400 Kr. som
et foreløbigt Honorar »for de udmærkede
og vægtige Bidrag, De har sendt vort
Blad». En saadan Spand koldt Vand over
Hovedet skal nok køle Enthusiasmen.

Heldigvis har Bønnelycke andre Kort
paa Haanden: Hans store Roman
»Spartanerne» er vistnok ujævn og i
Komposition egentlig forfejlet, fordi de sideløbende
Skildringer af Spartanerne i Fortid og
Nutid kun mangelfuldt belyser hinanden. Men
den moderne danske Sikringsmand under
Verdenskrigen er tegnet fast og sikkert
paa Virkelighedsiagttagelsens Grund,
omgivet som han er af mange levende
Typer fra det daglige Liv, og den danske
Natur i Foraarsblæst og Sommervarme har
faaet sin blege idylliske Farve. Jævnsides
er der nogle grelle Skyttegravsbilleder fra
Verdenskrigen — de viser Bønnelyckes
skildrende Evne, som dog altfor ofte
brydes af hans til Manér udartede Tilbøjelighed
til uden Betydning eller Mening at gentage
Ordene. Det er en Misforstaaelse af ham
at tro, at man kan bibringe Læseren en
Fornemmelse af Gravenes og Korsenes
Mangfoldighed paa Slagmarken ved næsten
halve Sider igennem at gentage disse Ord
»Kors Kors Kors ...» »Firkanter Firkanter
Firkanter ...» » Grave Grave Grave ...»

Bønnelycke, der ejer Ungdommens
dejlige Selvbevidsthed og Selvtillid, burde dog
maaske en Gang tage sig for at læse
Leo Tolstois Batailleskildringer i »Krig og

KSI

E m il B 0 ?i?i ely cke.

Fred», af hvilke han vilde kunne lære, at
Ordopstillinger alene skaber ikke Illusion.

Helt forfejlet forekommer mig hans
græske Skildringer, der ikke røber nogen
Forstaaelse af Antikens Væsen og kun
bidrager til at vise den mangelfulde
Gennemførelse af Bogens Idé.

Naar »Spartanerne» imidlertid alligevel
er bleven en af Aarets Bøger, skyldes det
Virkelighedsskildringernes Brus af Ungdom,
de klare friske Øjnes Iagttagelse,
Folketypernes Naturlighed. Her er der virkelig
født en ny dansk Digter.

Han fornemmes ogsaa i den mindre
Novelle »Josc.hja Ogoll», der er det, man
i gamle Dage forstod ved en Rejsenovelle.
Den unge Digter Karl Axel Larsen træffer
paa en Rejse til Breslau en ung jødisk
Dame Joschja Ogoll og bliver under nogle
flygtige Dages Bekendtskab betaget af
hendes ranke Væsen og mørke Profil. Den
lille Bog har sit Værd ved denne
Kvindeskikkelse, der er rørende og fin. men
Bønnelycke har ligesom sluppet sin Figur paa
Halvvejen. Det bliver mere en
Rejseskildring end en Novelle, hurtig
henkastet, løst skitseret, hvad der er Synd
for de mange gode Enkeltheder. Og naar
tilsidst den unge Digter Larsen, er »stille
i nogle underlige kaotiske og hjælpeløse

571

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:57:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1920/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free