Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - En By i Oprör. Af Aage Brodersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aage Brodersen
rört og betænker sig ikke paa at stemple
mig som Dyrplager og Misdæder og
Ugerningsmand. Jeg erfarer af hendes
Mund, at man længe har haft mig
mistænkt for at være en mystisk og suspekt
Person.
Hvad jeg da skal göre?
Naturligvis bringe den til dens
Ejermand !
Godt! Jeg tager Katten ud af
Sækken og gaar hen til den gamle Fröken,
og min Misstemning forleder mig til at
bebrejde hende hendes hjærtelöse
Optræden mod Katten og formane hende
til at passe paa den og ikke lade mig
undgælde for en saa oprorende
Ligegyldighed.
Den gamle Fröken, der almindeligt
anses for at være Landsbyens mest
dannede Person, overgyder mig med en
Ström af Bebrejdelser og Ukvemsord. —
Jeg kan jo bare passe mig selv I Hvad
har jeg med hendes Kat at göre?
Jeg lusker hjem i en syg Stemning,
uskikket til Arbejde.
Men næste Morgen staar atter Katten
jamrende udenfor min Dör. Og nu kan
dette være nok I Bæstet maa undlives.
Ja — ja —- ja —, jeg nægter ikke, at
den er sageslös, og at det gör mig ondt.
Men det faar ikke hjælpe, saa meget
mere som den selv er bedst tjent med
at dö.
Da jeg opdager Konen ude paa
Marken, bevogtende Kæret, og jeg — feig,
som jeg vel paa Bunden maa være —•
forstaar, at det er bedst at holde sig
selv dækket, saadan som nu Forholdene
èngang har udviklet sig, bærer jeg den
hen til Smeden for at bede ham tage
Livet af den. Ogsaa dette er ikke uden
Opofrelse fra min Side, eftersom
Smeden og jeg er Uvenner. Aarsagen kan
være ligegyldig, men jeg vil dog antyde,
at han engang truende har svunget
Forhammeren foran mig, da han uretfær-
digt havde mig mistænkt for at have
gaaet ham i Næringen ved en Smule
praktisk Assistance overfor en fattig
Husmand. Smeden er Formand i den
stedlige Understøttelsesforening og en Konge
i Byen.
Da jeg nu kommer til ham med Katten,
bliver han rasende. Om han hele Livet
skal plages med den forbandede Kat?
Om det er min Mening ved hver evige
Lejlighed at fortrædige ham, for saa . . . ?
Han svinger paany Forhammeren,
og jeg gaar tilbage i en ophidset
Sindsstemning med den jamrende Kat under
Armen.
Godt! Jeg putter den i Sækken og
iler til Kæret, og da Konen netop er
gaaet til Middag, kaster jeg den ud.
Færdig! Gid nu det lille Dyr maa være
död en let og hurtig Död og Historien
være til Ende.
Men Historien er ikke til Ende.
Mit Drab er alligevel blevet
iagttaget af Konen bag Vinduerne i det Hus,
hvori hun spiser til Middag Hun lader
Skeen blive staaende i Gröden og löber
til den gamle Fröken, der iler
sporenstregs til Smeden, som slaar Aliarm
i Byen. Og snart genlyder fra alle
Sider höjt og aabenlyst eller
hviskende Ordet »Dyrplageri». Det overfuser
mig. Det hvisler imod mig fra Skjul
og Baghold. Det undergraver mig og
lader mig ikke i Fred. Hele Byen
er oprört. Mennesker, som jeg har
staaet paa venlig Fod med, vender
mig Ryggen. Börnene kaster Kartofler
efter mig. Snart efter ankommer to
Damer fra Köbstadens
Dyrebeskyttelses-forening, endvidere en Sagförer, der
meddeler mig, at den gamle Fröken
har lagt Sag an imod mig, og sidst
en Betjent for at tage Skön over det
passerede.
Da jeg samtidig erfarer, at den lokale
Avis har omtalt mig i ærerörige Ven-
618
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
