Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Troels Frederik Troels-Lund. Af Hans Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Troels Frederik Tro els-Ltnid
overalt, ofte netop i Smaatingene,
positivt, fordi det tager alt menneskeligt for
godt og ikke bøjer sig for Kierkegaards
Karakteristik af det humane som
»forflygtiget Kristendom». Det søger
Realiteter, ogsaa de, der efter filosofisk
Maalestok synes ubetydelige; de giver
dog fast Jord under Fødderne. Det
religiøse bliver ikke glemt, men maa
indtage sin Plads i hele
Kulturudviklingen, som Kierkegaard vilde stille sig
absolut benægtende overfor.
Iagttagelsen af altings jævne Vækst fremad, hvor
det religiøse Livs stadige Hæven sig op
til renere Former er den fineste Blomst,
er Troels-Lunds egentlige Religion. Han
føler det som de babylonske Præster,
han har skildret i »Livsbelysning», som
sin religiøse Pligt at iagttage Planeternes
stille Vandring mellem Fiksstjernerne
og angive Vinklen mellem sin
Yndlings-tids, det i6:de Aarhundredes, og sin egen
Samtids Livsudtryk saa nøje, som hans
Forudsætninger tillader ham det.
III.
I 1870 fik Troels-Lund en Stilling
som »Stipendiar» i Gehejmearkivet. Den
bragte roligt Arbejde og Ro til Arbejde
ogsaa med egne Tanker og egen
Udvikling. Og den bragte Opgaver, der
vel syntes videnskabeligt-upersonlige,
men som Troels-Lunds kunstneriske Evne
dog formaaede at behandle efter
personlig Trang. Kunstneren i ham frigøres,
og fra den Tid er hans Plads blandt
danske Historikere egentlig allerede givet
som den, der bringer nyt Stof i ny Form
med stadig mere udviklet Kunst.
Omgivelserne virker æstetisk paa
ham. Han sidder omgivet af de mange
støvede Pakker af Arkivsager,
hvoriblandt ogsaa det i6:de Aarhundredes
Efterladenskaber af offentlige
Dokumenter: Regeringsordrer, Domme, Indberet-
T. F. Troels-Lund. 1875.
ninger og Regnskaber eller af
Optegnelser og Brevsamlinger, hvor Datidens
Mennesker kluntet og upersonligt, men
mere direkte fortæller om, hvad de har
haft paa Hjerte. Det var en Virkelighed,
som kunde synes tør nok og mere friste
videnskabelig end kunstnerisk Evne.
Begge toges stærkt i Brug. Udenfor
den daglige Kontortid fra 11 til 2 kunde
Troels-Lund benytte Arkivet til egne
Studier efter Wegeners liberale Ordning,
og Tilladelsen benyttedes ivrigt. Man
føler Arbejdsnydelsen i de Ord, hvormed
han i 1901 mindedes disse Aar; det
staar for ham som det højeste »tidlig
Sommermorgen at arbejde ene i den
daværende lille Læsestue med Sollys
ind ad de aabne Vinduer». Det at
kunne gaa til Kilderne selv, der
dengang laa uberørte paa de støvede Hylder
og kun aabnede sig ved dens Trylleord,
der havde Taalmodighed til atgennemgaa
de mange kedelige Opremsninger af
Navne, Regnskabernes endeløse
Talrækker, Brevenes stive, formularmæssige
Ubehjælpsomhed, og som kunde aflure,
hvad disse Linjer stille gemte af Folke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
