Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Troels Frederik Troels-Lund. Af Hans Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Troels Frederik Troels-Lund
naaede ind i det egentlige Finanskontor:
Rentekammeret. Han giver derved det
Billede af den datidige Forvaltnings
Decentralisation og Tilfældighed, som
sikkert er det rigtige.
Frihed til alle Sider var Troels-Lund
saa nødvendig som Luften. Han maa
male sine Billeder med det Stof, han har
samlet sig, men han bruger det som
Farver, hvis Blanding han selv
bestemmer, ligesom Formen ligger i hans eget
Sind og vokser ud derfra. Af stor
Betydning har det derfor ogsaa været, at
han har været fri for
Embedsvirksomhed i den Tid, han udarbejdede
»Dagligt Liv», ligesom det vel nærmest var
et Held, at han ikke fik den
Professorplads, han i 1883 søgte. Som hans
Forfattervirksomhed udviklede sig,
betragter han den som en fedrelandsk
Opgave — ligesom Søren Kierkegaard
betragtede sin som en religiøs. Han ser
sit Værk kun for en Del som sit eget,
det er tillige »et Udtryk for den Tid, han
tilhører» (Forord til Udgaven fra 1903).
Naar Kierkegaard taler om »Styrelsens
Part i mit Forfatterskab», svarer dertil
Troels-Lunds Hævdelse af det gensidige
Forhold mellem ham og hans Læsere, det
Folk, for hvem Værket er bestemt, og
som ved sin stille Tilslutning siger god
for det. Heraf ogsaa hans fri Forhold
til den Kritik, han fremkalder. Han kan
bruge sit Værge kraftigt som det med
glimrende Sprogkunst skrevne Forsvar
for Kulturhistorie, og særlig hans egen,
mod Professor Schäfer (1894), hvor det
gælder Synspunktet for hele Danmarks
Historie, men han undgaar helst Fejder
om almindelige videnskabelige
Spørgs-maal, retter sjældent i senere Udgaver,
selv om han ændrer dem efter eget Skøn.
Lad os tage Arbejdet op paa hver sin
Maade, saa godt vi kan, er hans Svar;
han er sikker paa at være sine Bøgers
skarpeste Kritiker, fordi han ved sit Lune
Fot. J. Petersen & Søn.
T. F. T r 0 e Is- Lund. 1885.
og sin Selvironi føler sig rolig for
Selvovervurdering. Hele hans
Kunstnerpersonlighed udskiller sig ogsaa naturligt
fra almindelig videnskabelig Prøvelse af
Resultaterne. Han maler sin Tidsalder
i den brogede Belysning, han mener er
den ejendommelig, og som stemmer saa
godt med hans farvekære Øjne. Og
økonomisk uafhængig som han —
ligesom Kierkegaard — er, behøver han
heldigvis ikke at tage Hensyn til nogen
Side.
Efter den friske Fortælling om
Fribytteren Mogens Heinesen (1877) tager
han da trøstig fat paa den store
Opgave, han har sat sig, at give en
udtømmende Skildring af Danmarks Historie
i sidste Halvdel af det i6:de Aarhundrede
fra Frederik 2:s Tronbestigelse 1559 til
Christian 4.s 1596. Her er Brug for
det store Stof, han har indsamlet, og
hvis videnskabelige Bearbejdelse vi saa
Prøver paa i hans Skrifter mod
Grundtvig og iøvrigt ogsaa i en Afhandling
om den danske adelige Brevstil i det
i6:de Aarhundrede, som han
offentliggjorde i Brødrene Brandes’Tidsskrift No-
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
