Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Troels Frederik Troels-Lund. Af Hans Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ha n s He ff ding
Hjemfølelse og lun Hygge.
Hoved-themaet i denne Del er Forholdet
mellem Månd og Kvinde, som det saas
snævert og indholdsfattigt i Middelalderen,
men netop befriedes af Renæssancetiden.
Her maler Troels-Lund med sin bredeste
Pensel, her føres Kilderne frem
veltalende, næsten snakkesalige, men Emnet
uddybes ogsaa, Betragtningen føres til
Bunds. Ogsaa her har Skriftet
Kierkegaard som sin Modsætning: hans Theori
om, at Ulykken tilsidst ligger hos Kvinden,
i Familielivet og Slægtforplantelsen slaas
ned med Renæssancelivets hele
personlige Frihedstrang, der ikke mindst vender
op og ned paa Betragtningen af
Køns-forholdet baade i og uden for
Ægteskabet. Forfatteren vier dette en Række
Bind først i Trolovelse (Dagligt Liv,
9de Bind) med den interessante
Paavis-ning af, hvordan Reformationen
indsnævrer Opfattelsen fra Begejstring for
Hengivelse og Lidenskab til et roligt
Overlæg over det praktiske ved Sagen
og Tro paa Ægteskabet som den Gud
velbehagelige Stand, med Iver knæsat
af Luther som Modsætning til den
katolske Askese. Herfra naar vi gennem de
to med stærk Farve og Formsans og
med det fineste Skælmeri skrevne Bøger
om Bryllup til den betydelige foreløbig
afsluttende Ægteskab og Sædelighed.
Den genoptager det lutherske
Standpunkt, der sætter den gifte Stand øverst
og gør den ugifte halvt latterlig, halvt
fornedret, saaledes at Præsterne nu netop
altid er gifte, i Regelen endda 2 eller 3
Gange og med talrig Børneflok, og
derved staar som det følgeværdige
Eksempel for alle, indprentende Menigheden
Ægteskabets Velsignelser. Men Luther
følger ikke Individets Frihedsfordring
paa dette saa lidt som paa andre
Om-raader. Saa veltalende han skildrer
Kønslivets Naturlighed og Ret, indsnævrer
han det dog ved den stærke Hævden
af dets Enetilladelighed indenfor
Ægteskabet, som han giver absolut Monopol
uden at forbinde nogen Tanke om
Harmoni mellem erotisk Drift og udviklet
Kærlighedsforstaaelse ved dets
Indgaa-else. Derfor løser det lutherske Svar
ikke det store Spørgsmaal om den
menneskeværdige Form for Samlivet;
Ægteskabet hviler før som efter
Reformationen paa Fornuftgrundlaget, som jo
ogsaa kan føre til lykkelige Forbindelser.
At Usædeligheden, som Luther mente
fremkaldt ved den unaturlige og
uover-holdte Fordring om Coelibat i den
ka-tholske Kirke, snarere bliver
voldsommere efter Reformationen, er
Vidnesbyrdet om Svarets Utilstrækkelighed.
Staten maatte da tage fat med sin Straf,
hvor Prædiken intet nyttede.
Det hele Spørgsmaals Historie
ogsaa udenfor Norden har beskæftiget
Troels-Lund i flere Afhandlinger, navnlig
den store Månd og Kvinde, der først
offentliggjordes, da hans forskellige
Arbejder udenfor »Dagligt Liv» samledes
i fire Bind (1910—12) og som ved Siden
af den helt kaade Behandling af Henrik
8 af England, hvis Liv karakteriseres
som »en Konebaadsfart», indeholder
en Udredning af de latinske Folks
Stilling til Sagen, for Frankrigs
Vedkommende gennem Opstillingen af de tre Typer
Rabelais, Calvin og Montaigne.
Forfatteren tiltales meget af den Rabelais/ke
Humor, der naturligtvis ikke fornægter
sig overfor de delikate Emner, og af
hans Livssyns Enkelthed; det er
Menneskets Fortrin over Dyrene at kunne le,
og man maa med Horats se at bevare
et glad Sind med Overlegenhed overfor
de uundgaaelige Smaapuf, Verden nu
engang giver en. Det Rabelaiske
Samfundsideal svarer hertil: Klostret, hvor
Mænd og Kvinder lever glade sammen
uden Løfte om Kyskhed, Fattigdom og
Lydighed og handler frit efter, hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
