- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettionde årgången. 1921 /
211

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - P. E. Lange-Müller 1850—1920. Af William Behrend

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P. E. Lange-M ii Iler

sød Svulmen, en Duft af Syden, af
Drøm og Æventyr.

Saaledes er de to Hjem som
Symboler paa Arten af Lange-Müllers Kunst.

Selv har han bag det høje Gærde i
Barndomshjemmet og siden indenfor
den ældgamle Mur holdt sig borte fra
og fri af Færdslen og Vrimlen derude.
Dels af indre Drift, af en vis fornem
Skyhed for at udlevere sin Person og
sit Privatliv, dels, og endnu mere
maaske, fordi han fra sin Moder modtog
en stræng Arv for hele Livet: et saare
skrøbeligt Legeme. Af hvad Art
Lange-Müllers Sygelighed egentlig er, véd
næppe en Gang Lægerne —- snart mente
man, at det var Blodet, snart Nerverne,
nu Fordøjelsen, nu Hjærnen, men
lidende var han altid, særlig af nagende
Hovedsmærter, og hvad han end forsøgte
fra Kurrejser til en saa indgribende
Operation som Trepaneren — intet bragte
blivende Lindring. Som en syg Månd
maatte han vogte paa sig selv og sin
Færd i alle Maader, og han var for stolt
til at lade Mængden faa Indblik i sin
Sygelighed; han vilde kun kendes af
den gennem sin Kunst, og mindst af
alt maatte der i Synet paa denne og
paa ham blande sig et Stænk af
Deltagelse og Beklagen. Et næsten
gribende Indtryk gør da de Linjer, hvori
han en eneste Gang — for ti Aar siden
— har talt til Offentligheden om sig selv.
De første Ord deri handler om hans
Sygdom; man fornemmer, hvilken ond
Magt den har været for ham og hans
Kunst: »Mit Liv har fra Barndommen
af været en bestandig Kamp mod
Sygdom, en Kamp der efter Sygdommens
Natur har lagt fuldt saa meget Beslag
paa mine sjælelige som paa mine
legemlige Kræfter . . . Alt har bestandig været
mig som paa Afstand, set som gennem
et Slør, følt som gennem en Væg;
usikker har jeg derfor været overfor Livets

Foto. L, Grundtvig.

P. E. Lang e-Müller.
Ungdom sportræt.

Realiteter og overfor Mennesker — og
søgt til den Kunst, der staar den ydre
Virkelighed fjærnest, Musikken. Den var
fra min Barndom af det Kjæreste. Men
ogsaa den hyllede sig i Fjærnhed for
mjg — .— 0g aldrig er jeg naaet den
saa nær, at jeg kunde træde i dens
Skole og tilegne mig de praktiske
Realiteter .. . mangelfuldt udrustet har jeg
møjsomt arbejdet mig frem indtil det
Punkt, hvor jeg nu resigneret erkjender
at maatte standse».

Hvilken smærtelig Erkendelse, hvilket
beskedent Skrifte af en ægte
Kunstnernatur !

Men var Lange-Miiller end altid svag,
en Svækling var han ingensinde. Til
Gengæld for hvad han tog i Arv fra
Moderen, efterlod Faderen ham en sejg,
ja næsten stædig Vilje, en pligttro Ar-

211

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 8 15:43:00 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1921/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free