- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettionde årgången. 1921 /
212

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - P. E. Lange-Müller 1850—1920. Af William Behrend

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Behrend

bejdstrang, en stærk Følelse af, at ogsaa
Aandsadel forpligter. Han gav aldrig
eller kun i yderste Nød op overfor sin
Sygdom. Han følte som en Forpligtelse
at kæmpe mod den — for saa godt
som gørlig at røgte sit kunstneriske
Pund. Og i Kraft af denne sin Energi
og Viljeskraft naaede han det
forbavsende at faa skrevet hele fire store Operaer
og to store Symfonier, foruden anden
Musik (for Scenen, for Orkester og Kor),
hvis rent udvortes Udarbejdelse og
Nedskriven kræver saa megen Samling og
Anspændelse. Man forstaar da, at hans
nære mangeaarige Ven Ernst v.d. Recke
ligesom i Modsigelsestrods har betegnet
ham som »Manden uden Nerver», der
kan paatage sig og føre igennem —
ogsaa rent fysisk — hvad andre
normale og friske Mennesker nødig indlader
sig paa eller paa Halvvejen viger tilbage
for. — Det stemmer hermed, at
Lange-Mtillers Haandskrift — enten det gælder
et Brev eller et Nodeblad — altid virker
klart, harmonisk præget af
Skønhedssans, og ingenlunde saaledes nervøs eller
træt, som man kunde vente det.

Og dog, Sygdommen har været hans
Kunst en Fjende. Den har fra
Begyndelsen af taget noget af Livsmodet og
Selvtilliden fra ham. Det er sikkert den,
der voldte, at han ikke kom til at føre
de rent tekniske Studier igennem til
Bunden. De citerede Linjers
resignerende Slutningsord vidner tilstrækkelig
derom og om hans Følelse af Tabet
paa dette Punkt. Men det vides jo
ogsaa, at Lange-Müller selv har
betegnet sig som Autodidakt. Helt er han
det ikke. Han havde som ganske ung
den fine Musiker, Orgelkunstneren
GODT-fred Matthison-Hansen til Lærer; og
det er rimelig at antage, at dennes
stærke Optagethed af det for den Tid
»moderne» i Musiken, særlig paa det
harmoniske Omraade, har haft en be-

stemmende Indflydelse paa den begavede
Elev, der fra første Begyndelse viste en
for hin Periode ualmindelig Trang til at
finde ny og malende Harmonier og til
at skabe Bevægelse gennem rigelig
Moduleren.

Siden gik Lange-Müller en kort Tid
— kun fra Januar til December 1871 —
i Musikkonservatoriet, hvor Gade og
Hartmann var blandt hans Lærere.
Mon det ikke ogsaa her var Sygdommen,
der gjorde ham modløs og lod ham
bryde af før Tiden og til hans senere
Fortrydelse? For at blive — Gartner.
Valget er betegnende: et skrøbeligt
Legemes Bud og Kaldelse fra et
Sindelag, der elskede Naturen og den stille
Syslen med den. Naturligvis lod
Musiktrangen sig dog ikke nedkæmpe.
Ligesom han en Gang før havde
opgivet de statsvidenskabelige Studier for
at blive Konservatorieelev, saaledes
maatte Gartneriet nu vige for den
modnede Vilje til at blive skabende Musiker.

Men Sygdommen havde dog røgtet
sin onde Gærning. Overfor sit
Komponistkald stod Lange-Müller ikke rustet
med et Værktøj saa mangfoldigt og vel
forarbejdet, som han selv ønskede det.
Overfor de saakaldte store Former følte
han sig usikker og gik sjælden og
nølende dertil; de polyfone Virkemidler
har han ikke ret tidt benyttet sig af;
Orkestret var ham et tungvindt Apparat,
som han vistnok kun med Anstrængelse
blev Herre over (i hvor høj Grad og
hvor ejendommelig viser maaske bedst
op. 73 for Kor og Orkester). Selv i
hans »mindre» Musik kunde der komme
noget uafklaret, overfyldt,
eksperimenterende, der vel havde en Tiltrækning
som karakteristisk for ham blandt de
daværende unge Musikere, men ogsaa
kunde føles som Tynge og Taage. Men
i Lyriken var han tidlig sikker paa sig
selv; som Sangkomponist debuterede

212

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 15:22:22 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1921/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free