Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - En Opera om Grønland og Eskimoerne. »Kaddara» af Hakon Børresen. Af Gunnar Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G tinn ar Hauch
Nutidens Opera. Realisme i en Atmosfære
af Poesi, hentet fra det omgivende Milieus
Stemning. Den, der finder en malerisk
Tekst, er naaet den halve Vej til den
teatralske Succes, om han da finder den rette
Månd til at skabe det sceniske Billede.
Noget andet er den evige Værdi — den
males i Musiken og ikke i Dekorationerne.
Over Ennas orkestrale Kulører tryllede
Johannes Poulsen en fantasifuldt festlig
Sceneramme frem. Ved Siden af Fantasten
og Lyrikeren Johannes Poulsen er Hr.
Julius Lehmann Realist — han har skildret
Grønlands fantastiske Natur i naturtro
Gengivelse, og Børresen er ham beslægtet;
hans Musik er realitetstro, højt kultiveret
og fin i Farven; men nogle Draaber af
den mindre kultiverede Ennas Gøglerblod
vilde give den den Flugt mod Fantasiens
Egne, som den øjner, men som den
sjældent naar.
At skrive en Opera om Grønland med
Eskimoer alene som optrædende Personer
syntes paa Forhaand et voveligt
Foretagende. »Etnografisk Musik» er et
afskrækkende Begreb. Der hører i hvert Fald
Geni til at komme helskindet derfra —
Verdi løste Spørgsmaalet storslaaet i »Aida»,
Puccini tegnede med sin fine Pensel den
japanske Butterfly-Studie. Grønlands Natur
er storslaaet nok og taler stærkt til
Fantasien, men vilde Eskimoernes Liv og
Følelser kunne passe i Teatrets Ramme og i
Musikens Udtryk? Næppe til en dramatisk
psykologisk Skildring; og i klog Forstaaelse
heraf har baade Komponisten og Tekstens
Forfatter, Hr. C. M. Norman-Hansen, kaldt
Værket »Folkelivsbilleder fra Grønland»
med Musik.
Da Tæppet gik op, var Publikum
allerede imponeret af Billedet: en grønlandsk
Boplads i straalende Sommersol; vid Udsigt
over en dybgrøn Fjord og vældige Fjælde,
Isflager med skinnende Solreflekser; et
Mylder af Eskimoer i deres maleriske Dragter;
Liv over Scenen og Liv i Musiken! —
Selve Handlingen er kun en løselig Ramme:
Til Bopladsen vender Sælfangerne hjem,
alle med Fangst. Kun en, endda den
modigste af dem alle, den unge forvovne
Ujarak, vender tomhændet tilbage. Spot
føjes til Skade, og drillende haaner man
ogsaa hans unge Kone, Kaddara. Hun selv
føler sig skuffet og skamfuld over Mandens
Uheld og viser ham koldt fra sig. Fnysende
af Skam men opægget af Lyst til Daad
gaar han da ud paa Langfart med sin Kajak.
Han kommer till Enkernes skumle Boplads
og falder i Armene paa Heksen Tuluvatta
og hendes unge farlige Datter Annuna. I
en æggende Dans besnærer hun Ujarak og
forhekser ham med et Bid i Skulderen.
Saalænge Saaret er aabent, er han i
hendes Vold; og Vinteren igennem er han,
som en grønlandsk Herkules ved Omphales
Rok, lænket til hende. Men da Vaaren
nærmer sig, er Saaret læget, og han bryder
Lænkerne for over Havis og Fjelde at
drage Vejen tilbage til sin Boplads. Her
venter Kaddara ham med sit Barn, hun
har født under hans Fravær; efter
Vinterens kolde Nordlys fødes saa Solen paany,
varmende stiger den i sin luende Skønhed
over Ismarkens Vidder.
Det er ovenfor nævnet, at Hakon
Børresens Musik er realitetsbunden. Han har
hentet flere af de fremtrædende Motiver -—
eller rettere Episoder, for Partituret er
behageligt frit for gennemførte Ledemotiver
— fra grønlandske Fangst-Raab og
Kajak-Sange, og hertil indskrænker Lokal-Koloriten
sig i det væsentligste. Dette er en Fordel,
for saa vidt som en gennemført Stilisering
af Musiken paa eskimoisk Grundlag
sikkert havde ført ud i Ensformighedens
Ødemarker En anden Sag er det, at Musiken
i nogen Grad savner Atmosfære. Efter
Sigende tog Puccini til Japan, dengang
han arbejdede med Butterfly, og den
mærkelige sensitive Tone, der hviler over hele
Partituret til denne Opera, skyldes sikkert
for en Del Inspirationer af Landets egen
Stemning. Om denne karakteristiske Tone
er »korrekt» og i fuld Overensstemmelse
med Landets egen Musikkolorit, har for
saa vidt mindre at sige; det afgørende er
Kunstnerens individuelle Opfattelse og
Skildring af Stemningen. Noget lignende findes
kun momentvis i »Kaddara»; men det er
paa den anden Side bedre og sundere at
afholde sig fra alle søgte Experimenter,
naar man ikke raader over genial Fantasi
og Styrke til at gennemføre en saadan
fordringsfuld Komposition.
Hovedtrækket i Hakon Børresens Musik
er netop dens ærlige Friskhed. Han er en
uafhængig Musiker, om end ikke en stærkt
personlig Komponist. Hans Teknik er højt
udviklet, og hans Smag er gennemført
nobel og sikker. I hans lille Opera »Den
382
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
