- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioförsta årgången. 1922 /
87

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Den politiske Frase. Af Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frankrig og England er fallit, ifald de
Forenede Stater staar paa, at de vil have
deres Tilgodehavende indbetalt. Alle
Magter stønner under Skattebyrden og
Arbejdsløsheden. Naar de franske
Ministre er saa hidsige efter at inddrive
de Summer, som ved Tvangsfreden
blev paalagte Tyskland, er det, fordi de
har lovet Befolkningen, at den ved disse
umaadelige Summers Indbetaling paany
skal komme til Velstand, skønt de ikke
selv kunde være uvidende om, at hvad
de krævede umuligt kunde indgaa. De
vilde berolige Befolkningen og vilde
beholde deres Pladser. Dersom ikke
Amerika eftergiver England, hvad England
skylder det, dersom England ikke
eftergiver Frankrig og Frankrig Tyskland
dets Gæld — og dertil er Udsigten
saare ringe — saa forsumper Europa i
et økonomisk Kaos.

Det Økonomiske falder naturligvis
først i Øjnene. Men i anden Linie
afhænger Europas Fremtid af Menneskenes
Følemaade. En fredelig Tilstand
bevares eller forspildes, naar Menneskenes
Følelser er faldne til Ro eller rejser sig
i Forbitrelse.

Indenfor de enkelte Samfund er Gæringen
nutildags betydeligt stærkere end
før Udbruddet af den russiske og den
tyske Revolution, og det skønt
Kommunismen i Rusland nødtvunget er opgivet
af Magthaverne selv, og skønt Socialismen
i Tyskland kun er et Skærmbrædt
for et Faatals udprægede Rigmandsvælde.

Imellem Staterne gløder endnu Nationalhadet.
Den, der vilde forsøge at danne
sig en Forestilling om Fremtiden, maatte
kunne forudane de herskende Følelser.
Han maatte kunne besvare Spørgsmaalet:
Hvor længe varer normalt en Rancune?

Det er et stort og vanskeligt Spørgsmaal.

En Rancune udviskes ikke, dersom
Sejrherren aldrig forsømmer en Lejlighed
til at krænke og ydmyge den Overvundne.
Tyskland, der nu ømmer sig, har selv
givet det sletteste Exempel. Derfor blev
det ved Verdenskrigens Udbrud hadet
af Franskmænd, Danske og Polakker.
Det havde aldrig gjort det ringeste for
at vinde de engang overvundne, havde
atter og atter drejet Dolken i deres Saar.

5.



Meget bidrager til Bevarelsen af en
Rancune den Omstændighed, at de Overvundne
bestandig har Vidnesbyrdene om
Fjendens Hærgen for Øje. Saaledes har
Synet af det dejlige Heidelbergerslot som
Ruin vedblivende holdt Erindringen frisk
om Plyndringen af Pfalz ved Ludvig 14.s
Hære, og saaledes vil den Ørken, hvortil
Nordfrankrig er forvandlet, i lange
Tider vedligeholde Erindringen om det
Felttog, Tyskerne begyndte 1914, og
med Erindringen Folkehadet.

Der er Rivaliteter mellem Stater og
Folk, som varer i Aarhundreder og dog
gaar i Glemme. Et halvt Aartusind har
de to smaa skandinaviske Stater
Danmark og Norge i Sverig set Fjenden,
med hvem der stadigt førtes Krig,
indtil dette mangehundredaarige Had i vore
Dage er gaaet i Glemme. I mindst 400
Aar har Frankrig i England set
Arvefjenden; de to Magter har ført den ene
Krig efter den anden (en af dem var en
Hundredaarskrig), og ikke desto mindre
er Landene allierede nu. England har
tilintetgjort Frankrigs Nationalheltinde,
Jeanne d’Arc, og Frankrigs Nationalhelt,
Napoleon; alligevel sætter England nu
en Ære i at hylde Mindet om dem
begge.

At Følelser af Sympati mellem Folkene
er saa flygtige som undertiden Følelser
af Antipati, giver Historien talrige
Exempler paa.

Uden Løsrivelsen fra England og
Krigene mod England gaves der ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:58:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1922/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free