- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioförsta årgången. 1922 /
300

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Nordenvinden. Skitse. Af Marie Bregendahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marie Bregendahl

staar de to tændte Lygter og viser Vej;
deres Lys blaffer saa uroligt i Vindens
haarde Træk, og Skæret kastes
flakkende henover den frosthvide Vej, i hvis
blanke Spor det glimter som i
Spejlglas.

Imellem kan tunge, graa Skyer
komme sejlende og dække for Maanelyset.
Da hylles Vejen og Markerne
derudenfor i Vinteraftnens Dunkelhed, og i
Skoven ruger det begede Mørke, og alt,
hvad der er sort og ræddeligt.

Men saa høres der Bjældeklang fra
det Fjerne, tændte Lygter ses glimte,
de kommer nærmere og nærmere, styrer
frem ad de isblanke Spor, og snart
høres Heste stampe og pruste og Kaner
fulde af Menneskebylter svinger op for
Skovridergaardens Lygter. Huh !
Nordenvinden slider i Slør og Pelsværk, og i
Hestenes Manker og Haler; men naar
Kanerne gør Holdt foran Trappen i den
trefløjede Skovridergaard, Dørene slaas
op for Lysvældet inde fra den lune
Bolig, og muntre, hjertelige Tilraab lyder
som Velkomst fra Indgangen, da bruser
det op i Sindene: Aa, Fest! — vi skal
til Fest. Ja, er Vintren bidende hvas,
var Turen drøj og haard, da skal det
nu smage at feste, dobbelt godt skal
det smage!

Lystigt falder Snakken fra Værten
paa Trappen, Skæmt og Latter svarer
fra Menneskene i Kanerne, og under
Hestenes Stampen og Bjældernes Klang
hopper Pelsværksbylterne ud, og snart
ses de forsvinde i Lysvældet og
Lunheden bag de aabne Døre, — derinde
hvor Festen venter og Festsurlet
allerede mærkes at bruse.

Og det er ikke een Kane, der
kommer, men en hel Snes, ja, endda flere,
de kommer baade fra Øst og Vest ja,
hvem kan sige hvorfra? i en halv Time
fyldes Luften uafladelig af Kaneklokkers
Klang og Bjælders Ringlen, ja, ind-

imellem er det som hele det dunkle
Landskab var fyldt deraf — selv dybt ind i
den begmørke Skov høres den
klemtende, ringlende Larm.

— Endelig tier de da, Kaneklokkerne,
der bliver Stilhed derude i Vinteraftenen
og Vejen ligger der, snevid med sine
isblanke Spor. Det hænder en enlig
Bonde kommer med et Sækkelæs fra
nærmeste Købstad og rusler forbi! de
braadskoede Heste hugger de glittende
Hove haardt i, og trækker med stort
Besvær for det tunge Læs, Bonden
sidder sidelæns derovenpaa, hans Ben
hænger som døde Klumper udenpaa
Sækkene, Nordenvindens Iskulde har
stiv-frosset dem, og Hænderne, der skal holde
paa Tømmen har det ikke stort bedre,
-— der er to Mil til nærmeste Købstad
og endnu en lang Vej, för han naar
hjem. — Aa, faar den Tur da aldrig
Ende! Han banker sine Hænder i Kryds
over Brystet og støder med de døde
Ben mod Vognens Sidefjæl. Huh •— uh!
Hvor det er koldt i Aften!

Saa er det, han kommer forbi
Skov-ridergaarden, han tænkte ikke Spor paa
den, men kun paa Skoven, han nu skal
ind i, om dér kanske kunde være lidt
Læ? Da ser han alle de straalende
Ruder, horer Musikens Toner, der bølger
ham imod herud paa Vejen, hører
ogsaa Latter og Støj af mange snakkende
Stemmer.

Det møder saa sært, helt
overraskende og fremmed i den langsomt
hen-ruslende Køretur, og i den bidende
Vinterkulde — som et spottende,
tirrende Skrat, tænker han, for den, der
er nødt til at holde ud under
Nordenvindens haarde Alvor.

— Efter ham kommer en fattig Fisker
trillende, med en benmager Krikke for
en Fjællevogn. De stivfrosne Torsk og
Sild, han ikke har faaet solgt, hopper
rundt i Kasserne som Pindebrænde, og

300

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:58:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1922/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free