Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Norsk skjönlitteratur 1921. Av Ronald Fangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ronald Fangen
Stein Bache.
Lofotfiske: inan hörer det taktfaste, litt
iltre stempelsmeld os hvad man end faar
se paa reisen saa ærgrer man sig over at
selve mekanismen, maskinen plaffer én i
örene. Men tar saa stoffet tak i ham, blir
det storm, han kan stænge maskinen av,
heise seil, — og da maa det sies at han
manövrerer saa godt som nogen gammel,
erfaren hövedsmand i litteraturen.
Den sidste viking er alt i alt en
meget tiltalende bok : spændende og samtidig
faktisk. Den har kapitler som maa kaldes
ypperlige, — f. ex. et som fortæller om
en fjord, som koker av fisk, om fiskerne
som er besatte av synet, som slaas om
plads, skriker, ödelegger de andres liner
og garn, — fisker og slaas og er som dyr
et helt dögn tilende. Digteren bærer hele
beretningen frem paa strak arm, forteller
friskt, fast, sterkt. Det er et kapitel som
bör vandre like over i norske læseboker.
Og i det hele tat: naar Bojer fortæller om
selve fiskets spænding og tildragelser er
det en stor fornöielse at læse ham. Her,
midt i oplevelsen og spændingen, staar de
typer han har utvalgt sig blandt
Lofotfiskerne naturlig og virkningsfuldt.
Utenom disse faktiske skildringer har
Bojer lavet en slags roman og den er
temmelig ordinær, men den magter ikke
paa nogen maate at ödelægge det sterke
og gunstige indtryk man mottar av Bojers
nye bok.
VI.
Kristian Elsters nye bok er ujævn,
den indledes med et ordinært kapitel natur-
skildring og dens avslutning er slap; men
man undgaar ikke under læsningen av hans
roman at faa meget stof til eftertanke, at
bevæges av meget egte og megen varme i
hans menneskeskildringer, overhodet at bli
sterkt interessert.
Romanens hovedperson heter Bernhard
Römer. Han er en yderst almindelig månd,
vokset op i et fattigslig embedsmands
enkehjem, tidlig vænnet til at stole paa sig selv.
Han blir en i alle henseender hæderlig,
uklanderlig samfundsborger, han rögter sit
arbeide med sammenbitt dygtighet og
energi, han blir hurtig en anseet, betroet månd
og hvad er rimeligere: han er den
perso-nificerte hæderlighet og kjedsommelighet.
Men hvor langt rækker man med
stivbenet, retlinjet hæderlighet? Gjærne helt
til tops i samfundet men ikke engang til
periferien av det som kaldes livets kunst.
Römer har været halvveis forlovet med en
rik mands datter, et orkeslöst, tomt, men
fordringsfuldt lystent pikebarn. Mens hun
er i Kjöbenhavn en tur forelsker han sig
for alvor i en kvinde, som Elster skildrer
ypperlig: Aggi Gjörn. Dette er altsaa alvor,
i forhold til det er forlovelsen en
spöge-fuld episode, Laura, den forlovede, har
desuten i Kjöbenhavn forlovet sig med en
uniform, alt er dermed i orden for
Bernhard Römer, han skal bare slaa til og faa
det ordnet. Gjör han det? Nei, han er
altfor hæderlig, han har rigtignok ingen
skrupler overfor Laura, men han finder
ikke at hans ökonomiske og sociale stilling
er saa befæstet, saa grundfæstet, at han kan
forsvare at knytte den elskede kvinde til
sig, — forelöbig. Hæderligheten utsætter
sig som bekjendt aldrig for det risikable.
Saa kommer Laura hjem, forraadt av
uniformen, skuffet i sit inderste, men parat
til at tröste sig med Bernhard Römer.
Sier han nu til hende at han elsker og at
det ikke er hende han elsker? Nei, han
er for hæderlig. Han har jo været halvveis
forlovet med Laura og en månd gaar ikke
fra sit ord. Men han har jo ogsaa ansvar
overfor Aggi? Rigtig nok, men Laura er
den förste. Hæderligheten glemmer ikke
den kronologiske rækkefölge.
Altsaa blir han gift med Laura og
naturligvis blir hans ægteskap ulykkelig;
en hæderlig månd som han fortjener det
ikke bedre. Til gjengjæld blir han
smæk-rik og han faar tilslut tilbud om at bli
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
