Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Norsk skjønlitteratur 1922. Av Ronald Fangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk
skjønlitteratur / g 2 2
Det maa være enhver skribent tilladt
at befri sig for forbitrelse og fornærmelse
ved at smæde sine motstandere. Men for
Egges vedkommende viser det sig at
hevnlyst ikke er tilstrekkelig inspirationskilde
for hans kunst. Det behøver han vel ikke
egentlig at være bedrøvet over.
5-
Ogsaa om Sven Elvestads nye bok
Professor Umbrosus var kritikerne i
paa-faldende grad uenig. Den blev av en
månd som Nils Kjær hilst med den største
begeistring, mens en del andre kritikere
erklærte den for at være ørkesløs og
umorsom.
Sven Elvestad er vel for et svensk
publikum mest kjendt under sit pseudonym Stein
Riverton, som flittig forfatter av spændende,
sindrig konstruerte detektivromaner. Det er
sikkert mindre kjendt at Elvestad i sit eget
navn har vist sig som en av Norges
ypperligste stilister, en suggererende naturskildrer,
en dyp psykolog og en hvass satiriker.
Derom vidner imidlertid bøker som »Aar og
dag», »Angsten», »Fædrelandets have».
Elvestad har aldrig dægget for sit talent,
forfængelige flid er ham avskyelig,
velsignelsen ved vor skrivelystne civilisation er
aldrig gaat op for ham. Tverimot anser
han det for en stor vinding om vi kunde
faa skrudd utviklingen tilbake nogen
aar-hundreder; den analfabetiske tilstand
fortoner sig for ham som et sunket paradis
i sammenligning med vor folkeoplyste,
alvidende, problemredne, teknikforpestede
tid.
Saa skriver han en satire, hvor han
lar tiden snu sig og gaa den motsatte vei.
Professor Umbrosus befinder sig i den
lykkelige, langt fremskredne middelalder
og optar til historisk behandling tiden
omkring »Den store krig», ogsaa kaldet
»Barbartiden». Den fylder ham med
oprigtig forfærdelse, den viser menneskenes
taabeligheter, naragtigheter, al deres last
og alt deres lavsind i fuld og lærerik
blomstring, kunstig fremdrevet i det
lasternes drivhus som heter civilisationen.
Satirens ide og form er et fund,
overraskende og ansporende, vel værd en
sammenligning med den mest beundrede satire:
Gullivers reiser. Den avhandlende stil
gjennemføres hele tiden med stor komisk
21—Ord oc!) Bild, 32\a årg.
Peter Egge.
virkning. Og hele boken vrimler av
lykkelige paafund, slaaende sammenstillinger,
den er fyldt av et lysende og lynende
vidd. »Professor Umbrosus» er ikke bare
formelt i slægt med de store, gamle satirer,
den har den ægte forbitrelse, den bedske
haan, den latter som er en svøpe.
Hvordan gaar det saa til at en hel del
mennesker ikke synes den er det mindste
morsom? Først og fremst skal man jo huske
at om morsomme mennesker og bøker er
folk gjennemgaaende altid uenige. For
tiden er det f. ex. almindelig i hvert fald
i Norge at mene at Holberg er dræpende
kjedsommelig; undertegnede vil allikevel
være villig til at sværge paa at han er det
morsomste menneske som har sat pen paa
papir under vore kolde himmelstrøk. Er
Bernard Shaw morsom eller er han
kjedelig? Der findes like mange tilhængere
av begge opfatninger.
Men for Elvestads vedkommende er
der det, at man nok finder hans bok
morsom, men ikke morsom, ikke omfattende
nok. Hans satire har ikke faat saa vid
gyldighet som den i kraft av sin ide burde
ha. Der er utvilsomt noget rigtig i denne
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
