- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioandra årgången. 1923 /
402

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Snorre Sturlason. Av Fredrik Paasche

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fredrik Paasche

moderne kommentar vil visstnok ha
vanskelig for at finde denne »röde traad»
gjennem hans fortælling. Kampen mellem
kongemagt og aristokrati er nok der, —
stundom; nemlig i tilfælde hvor ogsaa
andre kilder gir grund til at tro, at den
var en virkelighet. Men saga efter saga
kan den være borte; i mangel av
kjends-gjerninger opererer ikke Snorre med noget
helhetssyn, med en latent »röd traad».
Nogen anden tydelig linje end rækken
av norske konger findes der knapt i
hans verk. Det er en farlig
begrænsning, maalt med moderne maal: ingen
historiefilosofi, ingen folkets historie, —
kongesagaer hvis væsentligste indhold
ser ut til at vare krig og rygter om
krig. Ti der kan nok skrives en
kulturhistorie i bruddstykker paa grundlag av
Snorre; men selv har han ikke skrevet
den, bare git en del stof til den — i
fortællingens löp.

Paa en maate er den europæiske
latinske historieskrivning — samtidig
med Snorre eller ældre end han — lettere
tilgjængelig. Der möter vi ofte
bestemte synsmaater, ganske som i
moderne historisk videnskap, rigtignok
andre synsmaater, oftest en religiös
livsanskuelse, som i verdenshistorien söker
og finder den evige kamp mellem
guddommelige og djævelske magter; menen
filosofi er det i alle fald, forfatteren
træder diskuterende, stundom sterkt
agiterende, frem av sit verk. Som mangen
moderne historiker vil han gjöre
historien til en læremester; han
sammenligner med nutiden, han advarer eller
han opmuntrer.

Allikevel tör det være, at en moderne
læser vil finde sig bedre til rette med
Snorre Sturlasons kongesagaer end med
kronikerne fra de store kulturlands
middelalder. Disse kroniker, som fortæller
saa meget om middelalderlig aand, har
forholdsvis litet at si os om et andet

og noksaa vigtigt emne, om de levende
mennesker. Ti av den overvældende
behandling med teologi og moral dör
menneskene. Tilbake staar store, men
noksaa flate typer, — den gqde og den
onde, den retfærdige og den uretfærdige.
Det er en historieskrivning, som nok
kan gi et billede av mennesket, grandiost
reduceret til et religiöst eller antireligiöst,
et moralsk eller umoralsk væsen, men
ikke av menneskene, mangfoldig ulike
indbyrdes og mangfoldig sammensatte i
sig selv.

I Snorres verk findes der knapt
nogen anden tydelig linje end rækken av
Norges konger; men det er en höist
levende linje, skikkelser som staar ved
fuld magt, fordi ingen teori har övet
vold mot deres egen-form. Snorre har
fortalt saa dygtig, og dömt saa litet,
at hans oplevelse av fortidens
mennesker virker som en kunstners oplevelse
like meget som historikerens. Her er
grunden til at hans verk kan fængsle
mere end det meste av middelalderens
övrige historieskrivning, den være saa
tænksom den vil og forsaayidt i slegt
med vore dagers historiske videnskap.
Og fra dette punkt er det et moderne
sind maa trænge ind i Snorre, her maa
vi söke erstatning for mangelen paa bred
miljöskildring, uttömmende
samfundsskildring, historisk »syn».

Naar det nu er sagt, og til Snorres
ros, at han lot fortidens mennesker være
i frihet og fred — som hans
kunstner-öie saa dem — maa det straks föies til,
at han hadde god hjælp i den islandske
tradition for historieskrivning. »Saga»
betyder fortælling, sagaen er opstaat
som fortælling, den er efter sit
grund-væsen ikke andet og ikke mere, den
skal ikke bære frem nogen opfatning,
den skal efter sit eget, stadig gjentagne
vidnesbyrd være til »gaman ok skemtan».
Men det kunde ikke undgaaes, at ten-

402

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 02:24:55 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1923/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free