Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Snorre Sturlason. Av Fredrik Paasche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche
Olav Trygvasons saga. Haakon Jarls skibe i
natteleje. Erik Werenskiold.
kongens fald i slaget paa Stiklestad
fortæller den »legendariske» saga: da han
hadde faat det förste saar, kastet han
sverdet fra sig og bad for sine uvenner.
Men Snorre sier, at han bad Gud om
hjælp for sig. Slik har Snorre holdt sig
til det menneskelige; men det menneske,
han har fremstillet, gir grundlaget for
helgenen, og ogsaa Snorre lar
undergjerninger ske allerede gjennem den
levende kong Olav eller for hans skyld.
Men fordi Snorre, sterkere end andre,
har understreket det menneskelige og
stundom har tat bort et legendedrag,
mener månge forskere, at han har været
»rationalist» eller endog en månd uten
tro. Slutningen forekommer mig
forhastet.
Middelalderens historie kj ender nok
mennesker som var uten tro: der nævnes
en slik, ute paa Island ved aar iioo;
han er »uten tro», og naar han
allikevel förer from tale, sker det av
beregning; kong Amalrich I av Jerusalem
(† 1174) tilstod overfor erkebiskopen av
Tyrus at han tvilte paa sjælens
udöde-lighet, — og denne tviler var den hel-
lige gravs officielle beskytter mot de
vantro! Kong Amalrich döde faa aar
för Snorre Sturlasons födsel. Her skulde
vi da ha en månd, som er nogenlunde
samtidig med Snorre, og som hykler
naar han paa embeds vegne optræder
som kristen. Men det vilde visstnok
være uret at mene, at mange har tænkt
som han. Dengang var det i grunden
lettete at tro end at tvile; den farlige
kamp mellem tro og viden var ikke
begyndt, der var ingen anden videnskap
end kirkens, tro og viden var étt, den
månd som tvilte hadde alle autoriteter
mot sig, ingen med sig.
Det er muligt at Snorre Sturlason har
tvilet paa en og anden legende, endog
paa somme av dem han selv tok med
i sit verk. Men det maa huskes, at
naar hans Olav den hellige stundom
bare er en from månd og ikke mere,
der hvor andre lar et under ske med
ham, saa var dette en ændring som
skulde tjene den mere maalbevisste
psykologi i Snorres fremstilling, —
sammenhængen mellem menneske og helgen;
undergjerningerne, som Snorre ogsaa
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
