- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioandra årgången. 1923 /
408

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Snorre Sturlason. Av Fredrik Paasche

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fredrik Paasche

Olav Trygvasons saga. S e i e r h er r e r n e s skibe vender hjem
efter slaget ved Svolder. Erik Werenskiold.

dygtig er kompositionen. Handlingen
utvikler sig med streng fölgerigtighet;
gang paa gang kan den spalte sig, én
beretning grener sig ut i flere; men
Snorre taper ikke av syne den indre
sammenhæng, med stor sikkerhet fletter han
fortællingerne ind i hverandre, og alt
vender i sin tid tilbake til kongen,
midtpunktet i hver enkelt saga. Og hvor
nye mennesker blir bærere av nye
hændelser, — der er de gjerne fört ind paa
forhaand, med ord som lar os forstaa,
at de snart skal spille en rolle i
beretningen; saaledes virker den nye
fortælling forberedt, naar den kommer; den
kiles ikke ind, pludselig og sprængende.

Hos Snorre tar fortællingen ofte en
anden vei end i de ældre sagaverker;
han övet sterkere kritik end de fleste
av sine forgjængere, han holdt sig saa
nöie han kunde til de oprindeligste
kilder, til skaldeversene fra enhver tidsalder,
— og hvor slike kilder manglet, der
spurte han sin egen sunde sans. Ogsaa
hvor det gjaldt opbygningen av stoffet,
hændelsernes rækkefölge, lot han sit eget
gode skjön raade. I andre sagaverker
kunde hændelserne ligge i kaos, baade

med den kronologiske sammenhæng og
med aarsakssammenhængen kunde det
ofte være smaat bevendt. Snorre skapte
en fast kronologi, han omgrupperte stoffet,
naar hans trang til at finde fölgerigtig
sammenhæng krævde det av ham. Han
har forsaavidt havt nok av »problemer»
for sig, nok at gjennemtænke under sit
arbeide. Men man merker det knapt,
om man holder sig til hans eget verk
og til det alene. Ti han polemiserer ikke
mot andre, og den opfatning eller den
ordning, han bestemmer sig for, kommer
ikke i hypotesens form; den staar der
som den sikre og uomtvistede. Slik
kunde ikke en moderne historiker gaa
frem, han matte si fra, — at det er
hans opfatning, hans hypotese, det han
nu fortæller. Heller ikke kunde han,
som Snorre, digte op lange taler og
lægge dem i munden paa den ene eller
den andre, for derved at gjöre en
situation eller en karakter mere anskuelig.
Snorre stod langt friere, og det var den
islandske sagas art, som gav ham
friheten ; sagaen var nok historie, den sökte
nok sandheten, Snorre, som saa trofast
gik til de oprindeligste kilder, sökte den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 02:24:55 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1923/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free