Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Tionde häftet
- Literært Kaleidoskop. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Behrens
»Den unge Holberg» og »Professor
Holberg» foreligger. Leopold udfolder her de
samme Egenskaber som i sine yndede
Romaner »Enevold Brandt» og »Prinsesse
Charlotte». Han har studeret Interiørerne
og bestræbt sig for at have den
dekorative Ramme i bedste Orden. Vanskeligere
er straks Spørgsmaalet om det
menneskelige i Romanen —- om disse historiske
Figurer med Mesteren i Spidsen nu ogsaa
er andet og mere end hastig paaklædte
Mannequins.
Man tør maaske suspendere sin Doms-
kendelse, til Romanen er afsluttet.
*
Men søger man om en virkelig
Men-neskæbne, der ikke er konstrueret, findes
den i de Breve »Fra J. L. Heibergs
Ungdom-» der danner 37te Bind af Julius
Clausens og P. Fr. Rists værdifulde
Samling »Memoirer og Breve» (Gyldendal).
For første Gang er den unge Heiberg ude
paa egen Haand, har forladt Moderens
og Stedfaderen Gyllembourgs hyggelige
Hjem paa Hjørnet af Amaliegade og
Blan-kogade (nu Fredericiagade) i København
for at foretage en Rejse gennem Sverige
til Stockholm. Brevvekslingen mellem
Moder og Søn, med iblandede Epistler fra
Stedfaderen, giver et levende Indtryk af
det Forhold, der bestod mellem dem. Hun
er dybt bekymret for den unge Johan
Ludvig, udmaler sig alle de Farer, der truer ham
paa hans Vinterfærd, og han, en ung
elegant, med Mod paa Livet, søger at
afvæbne hendes moderlige Bekymringer,
medens Stedfaderen med mere snusfornuftige
Bemærkninger nu og da afbryder Duetten.
I Stockholm bliver Heiberg hurtig indtaget
i en ældre gift Verdensdame, og dette kan
ikke holdes skjult for det mødrene Blik.
Det bliver en kort, men hidsig Kamp for
at faa Sønnen bragt i Sikkerhed paany bag
Hjemmets skærmende Mure, og først da
dette er lykkedes, kan Fru Gyllembourg
aande lettet op.
Kun Breve, men mere levende og
bevægende end Flertallet af de Romaner,
der opfylder Markedet med højlydt Krav
paa Sensation. Det 19de Aarhundredes
Begyndelse føles nærværende gennem disse
Epistler, en Tid saa fjærn, da Diligencen
skumplede op gennem Sverige, og en Mo-
der ikke kunde sove roligt ved Tanken
om de Farer, der vilde møde hendes Søn
i det uvejsomme Land. Det var dog helt
andre Farer, som lurede paa ham.
Et Kulturbillede af ikke mindre
Tiltrækning frembyder 38te Bind i samme
Samling: »Blade af Rector Joh. Henrik
Tauber s Dagbøger-», hvor en ung
Akademikers Livshistorie udvikler sig med mange
Kruseduller og Sving, indtil han finder
ikke alene Embede, men ogsaa en
Ledsagerinde. Den filistrøse og fornuftige
Maade, paa hvilken han i det 18de
Aarhundredes Aand bejler, medens han
efterlader skuffede og daanende Kvindehjærter
omkring sig, giver disse Dagbogsoptegnelser
en Værdi, ingen Leopold’sk Pastiche blot
tilnærmelsevis kan skabe Måge til.
Det sidst udkomne Bind 39 i Rækken:
»Blade af en Familie-Krønike (Slægten
Swane)-» fører os fra det 18de
Aarhundredes Slutning op igennem det 19de. Det
har Slægtebogens Karakter, men den Slægt,
der skildres, har gennemlevet Tidens store
Begivenheder og Omvæltninger, saa disse
kaster Refleks over Bladene. Kapertidens
Bedrifter afløses for en følgende Generation
af det mærkværdige Aar 1848,
»Gylden-aaret», som Grundtvig kalder det, da en
ny Tid gryer i Danmark, og selv
Barnesindet maa føle, at det usædvanlige sker.
Mange kendte Personligheder tegnes i
hastige Silhuetter — fremhæves maa
Por-trætet af B. S. Ingemann, Familiens
»elskelige, sjældne Ven», der endnu i Sommeren
1861 før sin Død i Februar 1862 vandrer
med Memoirernes Forfatter ved Sorøsøens
Bred i den stille Aftenluft. »Han talede
med Glæde og Længsel om sin
nærfor-staaende Død og om det evige Liv.»
Saaledes knytter disse Memoirer og
Breve Aarhundrede til Aarhundrede,
Generation til Generation, skildrer svundne
Samfundsforhold og Mennesker, der levede
under helt andre Vilkaar end de, som nu
bydes Slægten. Disse Bind ejer derfor
stort kulturhistorisk Værdi ved Siden af
den biografiske og personalhistoriske
Interesse.
Selv om et Bind Memoirer af en
nulevende gælder det samme. Minister Klaus
Berntsen skildrer i sine »Erindringer»
(V. Pios Forlag) sin Barndom och
Ungdom paa Fyen midt i det 19de
Aarhundrede, sin Slægt, sin folkelige Uddannelse,
552
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:02 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1923/0604.html
