- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioandra årgången. 1923 /
553

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Literært Kaleidoskop. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Literært Kaleidoskop

der fra Højskolevirksomhed fører ham ind
i Folketinget, hvor han nu er
Alderspræsident.

Et helt Stykke Danmark har faat
Udtryk i denne Bog. Det frodige
Boghvedeland Fyen, der flyder med Mælk og
Honning, Gymnastikens og Højskolesangens
bugnende 0, har i Klaus Berntsen fundet
sin ømme Skildrer. Men om meget andet
fortæller han i sin veltalende og
underholdende Stil, der viser samme Fysiognomi,
som præger Politikeren paa Rigsdagen.
Alvor og Gammen kan saa godt sammen
i Klaus Berntsens Personlighed.

Han var en af de Politikere, om hvem
det i Estrupiatets Kamptider med Rette
kunde siges, at han nød sine
Modstanderes Agtelse. Og nu i sin høje Alder kan
han som Memoireforfatter tage Kampen op
med de højliterære. Friskt fortæller han
fra Leveren, uden Snørkler og Forsiringer,
i et kærnefuldt Sprog, saa gammel
Bondekultur bliver levende, og hans Slægts
Skikkelser træder frem sete med Forstaaelse
og Pietet. Og omkring dem blomstrer og
dufter det fyenske Land, hvis typiske
Repræsentant Klaus Berntsen er vedbleven at
være •— disse fyenske Erindringer vil i
Fremtiden ofte blive raadspurgte, naar
Før-stehaands-Meddelelser om danske
Stemninger, Tilstande og Personligheder i det
19de Aarhundrades sidste Halvdel søges.

Er Klaus Berntsen Fyenbo, saa er Hans
Kaarsberg udpræget Sjællænder.
Midtsjælland omkring Slagelse og Sorø er hans
ubestridte Domæne, og Egnen træder i
mangeartede Belysninger frem i hans store
Bog »Memoirer» (Gyldendal).

Har Kaarsberg end levet største Delen
af sit Liv i denne Egn, saa maa han dog
ikke af den Grund anses for et
Hjemmemenneske. Han ertværtimod en urolig Aand,
der har ønsket at se og kende andre
Nationer og andre Lande. Lange Rejser har
ført ham helt over til Kalmykkerne paa
Stepperne og op til Laplænderne i det
høje Nord, hvor han med sin etnografiske
og medicinske Lærdom har foretaget
betydelige folkepsykologiske Studier.
Eventyrblodet i ham er gaaet i Arv til hans
Søn Helge.

Men Hans Kaarsberg, hvem intet
menneskeligt er fremmed, har ogsaa som
Fortæller og Novellist vundet et anset Navn.
Som Læge har han forstaaet at bruge sine

Øjne godt, lært mange Mennesker at kende,
set ind i Almuens smaa Stuer med deres
mangeartede Skæbner. Hans Fortællinger
viser hans varme, medfølende Sind, hans
Had til menneskeligt Snæversyn og Dumhed.

Kaarsberg har bevaret Ryggen rank,
Blikket klart, Hjærnen kølig, men Hjærtet
varmt gennem Aarene. Han er en
udpræget Friluftsnatur, gennem hvis Bøger
der gaar en fejende Vind: ned med de
Skranker, Bornerthed har rejst, lad
Menneskene leve og grønnes under Guds klare
Sol.

Denne usnobbede Månd med det
ungdommeligt følende Sind har med
»Memoirer» skrevet en Bog, der giver ham helt
og holdent, som han er. Han er nok et
Stemningsmenneske, men ingen sentimental
Lyriker. Sin Mening siger han, selv om
den skal ud gennem Sidebenene, og selv
om den er nok saa ilde hørt, og han borer
ubarmhjertigt sin Sonde ned i gamle
skimlede Fordomme, som Aarhundreders
Uvidenhed har ophobet. Til højre og venstre
slaar han løs — han, Lægen og
Samfunds-reformatoren, der mange Gange om Aaret
farer ud i Dagspressen med Indlæg i
medicinske, sociologiske og pædagogiske
Spørgs-maal, er et af den danske Literaturs ikke
mange Mandfolk. Se blot paa hans bistre Blik
under de tætte Bryn — denne Læge Digter
eller Digter-Læge, denne Memoire-Skribent
og Opdagelsesrejsende har ikke noget
tilfælles med Typen: den dovne Dansker,
den selvbeskuende Hamlet-Lyriker, som
startedes i 90erne og ikke helt er uddød
den Dag i Dag.

»Memoirer» er den for Kaarsberg mest
karakteristiske Bog, han hidtil har skrevet.
Dens Værdi er en dobbelt: den skildrer
en Personlighed: Forfatteren selv, og den
skildrer det Milieu, ud fra hvilket han blev
den, han er — en af de mest originale
og kraftigst tegnede Skikkelser i Nutidens
skrivende Danmark, Sjællænderen jævnsides
Fyenboen.

Denne Duet forvandles til Trio, naar
Jyden kommer med. Knud Poulsen skil
drer i »Breve fra Danmark» (Gyldendal),
som han i taknemmelig Erindring har
tilegnet sin »afdøde Ven Kunsthistorikeren og
Naturelskeren Mario Krohn», de vekslende
Aarstider i Djursland, hvor han lever i
tilbagetrukken Stilhed, en Naturpoet, som vi
kun ejer faa eller ingen af i vor Literatur.

5$3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1923/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free