- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioandra årgången. 1923 /
555

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Literært Kaleidoskop. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Litercert Kaleidoskop

mark, som det lever betinget af Fortidens
Daad, hæve sig frem. Dets geologiske
Herkomst, dets Klima og Plantevækst, dets
Fauna fremstilles af de kyndigste Forskere
paa deres specielle Omraader. De
historiske Mindesmærker fra Oldtiden af op
gennem Tiderne skildres, Næringsvejene
udredes med moderne Viden, og de danske
Købstæder med hver enkelts specielle
Ejendommeligheder karakteriseres, idet der
selvfølgelig vies København og
Hovedstadens Vækst gennem det 19de
Aarhun-drede en særlig udførlig Redegørelse. Heller
ikke Landets Sydgrænse er glemt. Og
hertil slutter sig saa en med den største
Omhu udført Skildring af Amt og Sogn
med Landsbyer og Gaarde.

Baade i sine Oversigter og i sine
Enkeltskildringer er »Danmark, Land og Folk»
et grundlæggende Værk, der ikke svigter
den, som raadspørger det, enten
Spørgs-maalet saa gælder Fortidens Mindesmærke
eller Nutidens Administration.

Men ogsaa en poetisk
Danmarksbe-skrivelse har den sidste Tid bragt. Noget
nyt er en saaden Skildring i og for sig
dog ikke — allerede J. L. Heiberg udgav
sit poetiske Atlas over Danmark, og Chr.
Richardt digtede for en Menneskealder
siden sit skønne Danmark-Digt. Nu har
Valdemar Rørdam skrevet »Sangen om
Danmark» (Gyldendal), egentlig Tekst til
et haandskrevet Album med 120
Akvareller af danske Landskaber, som
skænkedes Kongeparret ved dets Sølvbryllup.
Rørdam viser en forbavsende Fortrolighed
med vekslende danske Landskabers
særlige Type og Fysiognomi, og det store
Digts Optakt har en mandig Djærvhed, en
fastbygget Form. Rundgangen i vort Hjem
begynder:

»Se Byer, se Gårde
og Marker dukke frem;
se de Grave, som er vore
og den salte blå Strøm;
se Danmark, Dåd och Drøm».

For Rørdam er Riget »oprundet
afBel-terne og Sundet». København, Absalons
By, er dansk Fremtid. Endnu groer Kong
Christian den 4des Havn:

»Han vilde over Evne,
han foer for langt med Hast,
greb efter Sol og Måne
mens Danmark tabte Skåne.
Dog står hans Minde fast

som Rundetårn, i Drøjhed
og Gratie, dansk Humør —
med den Styrke og den Højhed,
der sees, når Lykken døer.»

De mest træffende Udtryk, den mest
slaaende Karakteristik har Rørdam
mærkelig nok just samlet om Hovedstaden:

»Vær os hilset København!
Hvad ypperligst vi fostred
i otte Hundred Ar,
fra Borgen og Klostret
til Havn og Købmandsgård,
blev samlet i din Favn ;
og vi elsker, vi beundrer
vort flittige, vort muntre,
vort kloge København.»

Under den følgende Skildring, som Niels
Skovgaards Vignetter og Tegninger giver
Relief, slapper Inspirationen noget af,
Versene bliver nu og da knudrede, Rimene
klikker undertiden. Rørdam mangler Chr.
Richardts Humor og Variationsevne.
Fremdrages kan dog denne Strofe om Skagen:

»Hult buldrer det ved Dag og Nat

af kolde Bølgers Gammen,

hvor Skagerak og Kattegat

på Revet tørner sammen.

Op af Dybet rejser

grå Geyser sig ved Geyser

og hilser i sit Fald

Havets højsatte Skjald.»

Som en Poetisering af
Bøndergaarde-Skildringen i Daniel Bruuns »Danmark»
mærker man sig endvidere Stroferne om
Bøndergaardene og Husene:

>de hundrede, de tusinde
med Stråtag og Lyng-Mønning
holdt fast af Plov og Harve
mod Vejrets vilde Dønning
i stormfuld Høst og Vår:
at eje og at arve
er Ting, som de forstår.»

Hellig og Sogn, i Stjernelys og Dagens
Skær, med Islæt af Prosaens Skinner og
Traade, skildrer Rørdam Danmark — fra
»Grønlands høje Nordlys-Hal», Vinterlandet,
der »funkler som en Bjergkrystal i
Danmarks Riges Krone», til »den grønne
Ædelsten i Danmarks Krone genindsat». Mange
fine Farver, Bølgebrus og Stormkast, den
danske Folkekarakter med dens milde Hu,
med dens Smil og Spot — Rørdam
anstrenger sig for at gennemarbejde sit store
Motiv, men det monumentale, som netop

555

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 02:24:55 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1923/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free