- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioandra årgången. 1923 /
594

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - St. St. Blicher og Sverige. Bidrag til den praktiske Skandinavismens Historie. Af Sören Vasegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sören Va seg a ard

Overhovedet regnede Samtidens
Digtere knapt nok Blicher med til »Lauget»,
hvilket bl. a. fremgaar deraf, at de end
ikke nedlod sig i Polemik med ham,
medens de forskellige Retningers
Repræsentanter ellers indbyrdes førte lange og
heftige Fejder. Om Blicher herskede
der Tavshed, naar der ses bort fra
Kritikerne, som ved givne Lejligheder
skænkede hans Bøger en kortere
velvillig Omtale eller en længere
sønderlemmende Kritik — alt i Forhold til,
hvor vedkommende Recensent befandt
sig i de litterære Lejre.

Blicher var da en ligesaa ensom Månd
paa det danske Parnas som Chr. Hviid
Bredal, der levede som Bonde sin meste
Tid, og hvis »Dramatiske Scener» ingen
læste, medens dog Folket læste den
jydske Præsts Noveller.

Thi Blicher var jydsk Præst. Fra
Fødselen af blev hans Skæbne bundet
til de jydske Hedeegne. Hans Fader
var Præst »paa Skellet mellem Marken
og Heden», Syd for Jyllands Hovedstad
Domkirkebyen Viborg, hvor Digteren
blev født og levede de første
Barndoms-aar. I 1819 blev han selv Præst i et
endnu mere udpræget Hedesogn, og selv
efter at han blev forflyttet til det
blidere Østjylland, vedblev hans Hjerte at
hænge ved Heden, og hans Kærlighed
til Hedens Poesi forblev usvækket til
hans Død.

Fra Heden stammer hans skønneste
og stemningsfuldeste Digte, under sine
Jagtture paa Heden samlede han Indtryk
til sine bedste Noveller, der den Dag i
Dag er elsket af Lægmand og studeret
af Lærde, læses af Unge og Gamle af
begge Køn og af hvis talrige Udgaver
alle indtil for et Aarstid siden var udsolgt
i Boghandelen. Endnu bør tilføjes, at
Originaludgaver af Blicher købes til
Priser paa Bogauktioner, som kun Holbergs
Originaler kan opnaa, og at et obskurt

Tidsskrift, hvori Blichers berømte Novelle
»En Landsbydegns Dagbog» første Gang
blev trykt, for faa Aar siden solgtes for
420 Kroner.

Det er altsaa Eftertiden, der har
anbragt Blicher i Guldalderlitteraturens
første Parket — ikke hans Samtid.

Var den jydske Præst i sin Levetid
noget for sig — hvilket væsentligst hængte
sammen med, at han søgte sine litterære
Idealer udenfor de Kredse, som hans
Samtid dyrkede, fortrinsvis England,
medens han nærmest stod i Opposition
til den tyske Romantik — saa indtager
han ogsaa en Særstilling i Forholdet til
sin skandinaviske Samtid.

Naturligvis gik der mange Traade
mellem svenske og danske Digtere i
Guldalderperioden. Forbindelsen mellem
Tegnér og Oehlenschläger er almindelig
bekendt. Atterbom stod i hyppig
Brevveksling med Ingemann og flere danske
Digtere. Saavidt vides stod Blicher ikke
i noget nærmere Forhold til nogen svensk
Forfatter, hvis Navn Eftertiden har
bevaret.

Derimod elskede han Sverige som
Land og Svenskerne som Folk — som
skandinavisk Broderfolk — og ventede
sig aabenbart meget af en Samvirken
mellem Sverige og Danmark.

Var der saaledes mange private,
personlige Forbindelser mellem danske og
svenske Digtere, medens Blicher ingen
havde af denne Art, saa var der næppe
en af disse Forbindelser, der pegede ud
over dette rent private Forhold, medens
Blicher vilde — og bevidst arbejdede paa
— en nærmere Tilknytning mellem de
to Folk.

Det skal som allerede nævnt være
disse Linjers Formaal at undersøge,
hvorledes den jydske Digterpræst forberedte
sig til denne Opgave, og paavise,
hvorledes han gjorde det første Skridt til dens
Løsning.

594

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 02:24:55 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1923/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free