Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - St. St. Blicher og Sverige. Bidrag til den praktiske Skandinavismens Historie. Af Sören Vasegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. St. Blicher og Sverige
Ogsaa Historien binder. Han kommer
ind paa dette Emne i Digtet *
Helsingborg og Svar leraa». Skal han glemme,
hvad disse Steder betyder i Nordens
Historie ? Nej:
Ingen Glemsel! Mindes skal
Fædres Sejre, Fædres Fald,
Brunkebjerg med Fredrikshald.
Mindes skal de gamle Trætter
Blodig Kiv paa Fjeld og Sletter
Mellem Nordens djærve Jætter —
Vore Fædres Kraft og Mod —
Ak! men som iblinde lod
Flyde kostbart Broderblod.
Dækket fra de gamle Dage
Derfor vi tilside drage.
Deres Børn skal Lærdom tage.
Nu er der oprunden en bedre Tid.
Der bæres ikke længere Avindskjold:
Knyttet er det skjønne Baand —
Tak Dig, Nordens Skjærmeraand
Svenske/ Danske/ Haand i Haand
Gaaer med Norske at beskue
Stederne, hvor Spyd og Bue
Hvinede i Krigens Lue!
Sjunger: Nu har Lyset sejret;
Fordoms Taage er henvejret;
Fred og Venskab har sig lejret
Over Daun og Klippegrund
Graneskov og Bøgelund
Indtil Nordens sidste Stand.
Forhaabentlig giver ovenstaaende
Citater et tilstrækkeligt Indblik i det
mærkelige Digts Karakter, som i hin Tid
var dobbelt mærkeligt, fordi Blicher er
blandt de første af Nordens og ubestridt
den første blandt danske Digtere, som
tog det nordiske Sammenhold op til
digterisk Behandling ud fra et praktisk
Synspunkt.
Og det var, som man vil skønne, ikke
Anskuelser, Blicher var kommen til i sit
Studerekammer, men som var grundlagt
paa hans egne Iagttagelser i det
beslægtede Land.
Endnu bør om denne Sag tilføjes, at
Ingemann i et Brev til Blicher sees at
have næret Betænkeligheder af politisk
Art. Han frygtede for politisk Tendens
i den planlagte Unionskalender. Herpaa
svarede den jydske Digter:
Hvad din Scrupel angaar med Hensyn til
Mistanke om politisk Tendents i Foretagendet,
da har jeg fra dansk Side intet at befrygte;
derom har jeg allerede længst forvisset mig; og
for den svenske maa min Makker sørge.
Som enhver Læser i Danmark og
Sverige ved, var det en højst letsindig
Udtalelse, saavist som den Skandinavisme,
Blicher havde sat i Bevægelse, meget
hurtigt endte i en fuldkommen politisk
Bestræbelse — med de nordiske
Studentermøder. Blicher var ganske vist
ligesaa uskyldig deri, som han var uden
Forbindelse med disse Møder, men han
tog altsaa helt fejl, da han mente at have
»forvisset» sig om, at der intet var at
befrygte med Hensyn til Politik fra dansk
Side.
Ved et mærkeligt Skæbnens Tilfælde
stævnede Blicher Svenskerne til Møde
paa Himmelbjerget halvtredje Maaned
efter at det første Studentermøde havde
fundet Sted i Uppsala, hvor Carl Ploug
holdt sine store politiske Taler om
Skandinaviens Enhed. Det ser for Nutiden ud,
som om den jydske Præst derved havde
i Sinde at bringe Studenterbegejstringen
ned paa nøgtern Virkelighedsgrund. I
denne Retning peger følgende
Kendsgerninger:
Det nævnte Himmelbjergmøde i 1843
var det fjerde af den Række
Folkesammenkomster, som Blicher fra sin
Præste-gaard Nord for Randers havde arrangeret.
Oprindelig var han alene om at trække
det byrdefulde Læs med Arrangementet,
og der var adskillige Ting, som ikke gik
saa glat, eller som voldte ham store
Ubehageligheder. Bl. a. havde han ikke
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
