- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
20

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Leonora Christine Ulfeld. Av Bering Liisberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bering Li i s b er g

og Gud vilde i sin Vrede lade dem alle
omkomme. Hun klappede og
kærtegnede ham, kaldte ham sin kære Farlil,
som hun altid plejede, og bad ham
trøste sig; hun var ganske viss paa, at
Vorherre ikke var vred; han skulde faa
at se, at det ikke var hans Mening, at
de skulde drukne. Hendes Tugtemester
græd over denne barnlige Enfold og
bad Gud frelse dem alle for dette
uskyldige Barns Tro og Tillid. Og Herren
hørte hans Bøn. Efter at have mistet
de to største Master kom Skibet ved
Daggry ind til Flækkerø paa den norske
Kyst, hvor det maatte ligge og reparere
i 6 Uger».

Naar Folk nu om Stunder tænker
sig Fortiden og taler med Længselssuk
om »de gode gamle Dage», taler de
som den Blinde om Farverne. »Dær,
hvor Du ikke er, — dær bor Lykken!»
siger et gammelt Ord. De gamle Dage
forekommer os bedre end vore Dage,
fordi de er svundet bort, — fordi vi
var opvoksede i dem og engang følte
os hjemme i dem. Derfor passede de
os — den raisonnerende ældre Slægt
■— bedre end den nye Tid med dens
uvante Forhold. Og det er en stor
Misforstaaelse, at Buksetøjet i gamle
Dage var stærkere, Tjenestepigerne
flinkere og Kvinderne i det hele taget mere
ærbare end nu.

1600-Tallet var en barsk Tid, en raa
Tid, og ingen skal ønske sig sat tilbage
i den. Men den udviklede Karakterer,
og det gør vor blødagtige og forvænte
Tid ikke. Det virker jo nærmest som
en Forbavselse paa Godtfolk nu om
Dage, naar de opdager, hvad dog vel
de sløveste og ladeste efterhaanden maa
opdage, at Livet er en Kamp, — en
Kamp som ingen kan unddrage sig.

Leonora Christine skulde tidligt lære
Livets Modgang og Kampe at kende.
Straks efter hendes Hjemkomst blev der

aftalt Ægteskab mellem hende, der da
var 7 Aar og 2 Maaneder gammel, og
den smukke og belevne Korfits Ulfeld
af en gammel og anset Slægt, men hvis
Far var rigere paa Børn — han havde
17 — end paa Gods. Et Par Aar
senere blev Forlovelsen officiel, men
Leonora Christine havde alt da, som hun
selv siger, begyndt at døje ondt for sin
Fæstemands Skyld.

Thi Offentliggørelsen af hendes
Forlovelse var en stor Skuffelse for hendes
Hofmesterinde, Fru Änne Lykkes
Datter, Pernille Quitzow. Denne unge
16-aarige Dame havde levet i det Haab,
at den elegante Korfits Ulfeids hyppige
Besøg gjaldt hendes egen smukke
Person og ikke den lille Kongedatter.
»Da hun saa sig skuffet i sine
For-haabninger», fortsætter L. C. »vidste
hun ikke, hvad hun skulde gribe til
for at sætte Splid mellem det unge
Par. Selv udbredte hun sig ved enhver
Lejlighed om hans Fattigdom og fik
hendes Søster Sofie til det samme, saa
det var en evig Gøren-Løjer med alle
de Ulfeldske Tiggerunger. Vor lille
Dame (som L. C. ofte betegner sig
selv) lod dem snakke og svarede kun
en enkelt Gang, at hun elskede ham,
saa fattig som han var, og aldeles ikke
vilde bryde sig om en Månd for hans
Penges Skyld. Til sidst blev de trætte
af denne Morskab, men fandt snart paa
noget andet at plage hende med, nemlig
hendes Fæstemands Sygdom, — han
havde en Skade paa det ene Ben.
Saa diskede de op med Plastre og med
Salver og lignende Sager og underholdt
sig højt med hinanden om, hvor yndigt
det maatte være at blive gift med en
Månd med halvraadne Ben o. s. v. o. s. v.
Vor lille Dame svarede aldrig et Ord
hertil, hverken godt eller ondt. Og
endelig blev de kede af det».

Leonora Christine var sin Fars ægte

20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1924/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free