Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Leonora Christine Ulfeld. Av Bering Liisberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leonora Christine Ulf eld
Hvedebrøds dage.
»L’hiver après les noces elle était avec son mary à (l’lle de) Møen, et, comme elle savoit que le père
de son mary ne luy avait pas laissé des richesses, elle luy demande après ses dettes, luy eonjure de
ne rien celer. Luy disoit: ’Si je vous dis la vérité, peutëtre que vous en aurez peur.’ Elle jure de non,
et qu’elle fourniroit de ses nippes, pourvu qu’il l’asseuråt de tout dire. Il le fait et trouve qu’elle
n’a pas peur de se défaire de son or, argenterie et joyeaux pour payer une somme de 36 mille écus.»
— -— — son mary 1’aimait, et 1’honoroit, fit le galant et pas le mary — — —
(af L. C.s franske Selvbiografi).
Datter; efter ham havde hun taget fuld
Arv, — hendes Mor har hun ikke faaet
noget fra. Hendes Opfattelse af et
givet Ords, et Løftes forpligtende Værdi,
er ganske den samme som hendes Fars.
Da hun var 12 Aar gammel, optraadte
der en anden Bejler, Hertug Frans
Albrecht af Saxen-Lauenborg, der i 1633
anholdt Kongen om hennes Haand.
Uagtet Christian IV lod ham svare, at
hun alt var lovet bort, prøvede han dog
at forsøge sin Lykke hos Leonora
Christine selv, hvem han paa ægte tysk
forestillede, at en Hertug var en Fyrste
og noget ganske andet end en
Adelsmand, og søgte at paavirke hende gennem
hendes Hofmesterinde. Men det var
omsonst. Hun svarede, at hun agtede
at efterleve sin Fars Befaling, og da
det havde behaget ham at give en
Adelsmand Løfte paa hende, vilde hun
lade det blive ved det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
