Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Skulpturindtryk i 1923. Af Johannes Kragh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Kragh
Phot. NouvelU Revue Fran$aise.
Nögen. Statue af Despieau.
Det har været et Formaal med
forskellige Rejser og Besøg i Aarets Løb at
se væsentlig paa den fremvoksende unge
Kunst i Nutiden. Dette Ønske er bl. a.
bleven let tilfredsstillet derved, at
Gøteborgudstillingen har gjort dette Program
til sit. I Paris gør Specialudstillinger, om
Foraaret til Eks. »La jeune peinture
fran-caise», dette ret opnaaeligt.
Da Billedhuggerkunsten er det
solideste, det mest blivende Udtryk for hvad
Tiden formaar, vil den komme til at
spille Hovedrollen i disse spredte
Bemærkninger.
I Frankrig, hvor den unge Kunst har
alt andet end lette Kaar, er Folk som
Maillol og Bourdelle dog allerede saa an-
erkendte og berømte, at de ligger udenfor
disse Betragtningers Ramme. Derimod kan
der være nogen Anledning til at
beskæftige sig med en saadan Månd som
Despieau. Han er vel værd at gøre nærmere
Bekendtskab med, denne
Kunstnerpersonlighed af den største Idealisme, hvis ydre
Livskonturer kan optrækkes med faa
betegnende Linjer. Beskeden til det yderste,
uden Evne til at gøre Reklame af nogen
Art udfører han sine Buster ofte efter
Modeller, der af Velvilje spenderer nogle
Seancer paa en elskværdig Nabo — for at
fortjene sit Brød og kunne udføre sit
Arbejde, som han selv vilde det, uafhængig
af Bestilleres Ønsker, eksisterede han i
aarevis ved at kolorere Postkort. Da han
omsider for et Par Aar siden blev opdaget af
en Kunsthandler, og denne bød ham 60,000
Frcs. som Aarsengagement, svarede
Despieau lakoniskt: »Meget venligt, men jeg
har kun Brug for 15,000.» — Uden at
gaa nogen for nær tør jeg nok paastaa, at
mange Billedhuggere — danske eller
andre — findes der ikke, som havde givet
dette stolte Svar. Det minder stærkt om
Diogenes, der kun kunde tænke sig én
Ting, Alexander den Store kunde gøre for
ham: Lade Solen faa Lov at skinne paa ham.
Despieau var Elev, tildels Medarbejder,
af Rodin og er derfor særlig interessant
som Bindeled mellem den
malerisk-roman-tiske Passionsfortolker — »den gamle Faun»,
som Franskmændene ofte kalder ham —
og den nye »stiliserede» Tid. Af Rodin
har han direkte kun lært meget lidt:
»Aldrig slippe Naturen af Syne» — indirekte
maaske desmere: Ro, Fasthed i Planerne,
lade et Hovedvolumen — i Forhold til
hvilket alle andre er Biting — være det
ene væsenlige. Denne faste Vilje er maaske
fremgaaet af Samarbejdet med den uroligt
»planløse» Rodin’ske Kunst. Despieau
holder sig fri for enhver kunstig
Stilbestræbelse, det er en til det yderste
simplificeret Naturalisme, som skaber den »Stil»,
han unægtelig er i Besiddelse af trods
nogen: Respekt, ærbødig Beundring for
Storheden, Kærlighed til Smaatingene — hver
efter sin Fortjeneste af Helheden, det er
hvad der skaber denne beskedne
Kunstners betydelige Indsats. Af officielle
Anerkendelser har han saa godt som ingen
kendt, der findes et Marmorhoved paa
Luxembourg — Paulette — Staten ejer et
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
