- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
104

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Skulpturindtryk i 1923. Af Johannes Kragh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johannes Kragh





Italiensk pojke. Buste
af Gösta Almgren.

Norsk Billedhuggerkunst glimrede i
Gøteborg saa godt som ganske ved sin
Fraværelse. Vigeland var der ikke, og
dermed er det meste sagt. Det er
ubegribeligt, at saa store Folk som han og
Danmarks Kai Nielsen holdt sig borte. Det
ser ukammeratligt og ikke altfor klogt ud.
Menneskene vil ganske uvilkaarligt —
maa-ske fejlagtigt — faa den Fornemmelse, at
de ikke ønsker en Sammenligning og
foretrækker det Utilnærmelighedens Draperi,
som jo unægtelig kan imponere nogle.

I Sveriges Skulptur er det Carl
Milles, der dominerer ogsaa kvalitativt — men
til Trøst for de mindre begunstigede, eller
til deres Harme, være det sagt, at for en
Billedhugger spiller Omverdenen og dens
Gunst en hel anden Rolle end for en
Maler, der uden større Omkostninger kan
oversmøre det ene Stykke Lærred efter det
andet, maaske endogsaa benytte det samme
flere Gange, ja han kan endogsaa
præparere det selv. Vi har set, hvad det betød
for en Månd som Despieau at være sat i
Skyggen — i Danmark har der oftest
været en Stor-Billedhugger-Plante, der tog al
Jordens Fedme og hele Solens Lys til sig
— maaske lider Sveriges Billedhuggere
under det samme. Man kunde jo vente og

kræve af disse begunstigede Store, at de
saa yderligt som muligt interesserede sig
for de unge, søgte at skaffe dem en Plads
i Solen, og dette sker maaske ogsaa i det
skjulte.

Lader os haabe!

Milles har ved sine utallige Bestillinger
faaet en betydelig Rutine i
Granitbehandling, og en Fontænefigur, en Kvinde,
siddende, stærkt bagoverbøjet, udført i sort
Granit, er — omend ikke som plastisk
Komposition uangribelig — saa dog en
formfuld og i Planerne og deres
Sammenhæng godt gennemført Figur. Carl Milles
har som Utzon-Franck i Danmark en
betydelig og højt udviklet formel Evne, og
begge mangler de alligevel noget: »Det
fødte», det selvfølgelig afbalancerede, som
kendetegner de virkelig store
Billedhuggere. De to store Danserinder, som
smykkede Gøteborg-Udstillingen paa
fremtrædende Plads foran begge
Kunstudstillingerne, mangler — hvad for en
Dansegruppe er temmelig væsentligt — Balance
og Rytme, de er saa tilfældig stillet op
imod hinanden, at man synes, de kunde
lige saa godt have været helt anderledes,
og dog er det netop det födte Kunstværks
første Egenskab, at det umuligt kunde
tænkes anderledes, end det netop er.
Hjørne-figurerne paa de store Minareter lider af
de samme Tilfældigheds-Symptomer, som
er saa farlige for et Kunstværks Sundhed.
De to Havfrue-Fontænefigurer paa
Udstil-lingsterrænet ejede iøvrigt en sund og
struttende Kraft, som er en af de gode
Egenskaber, vi maa glædes over hos Milles,
og hans rytmiske Usikkerhed føles ikke i
saadanne Enkeltfigurer.

Gik vi rundt paa Udstillingen af svensk
Kunst fandt vi dog alligevel et og andet,
som levede ganske godt i Gigantens Skygge
og lovede godt ogsaa for Fremtiden.

Gösta Almgren har i sin Buste af en
italiensk Dreng — et sælsomt uhyggeligt
Cretineransigt — ydet noget ret
fremragende, Formen er studeret og godt udfyldt,
»bien nourri», som Franskmændene saa
udmærket udtrykker det — det samme
gælder ogsaa til dels Olof Ahlbergs
Barnebuste, den er betydelig bedre end samme
Kunstners andre Arbejder — forestiller
ogsaa hans egen Søn. Blandt Frisendahls
Skulpturer, som er af meget forskellig
Værdi, findes et Par Buster, der staar ret

104

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1924/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free