Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ulykken. Af Tom Kristensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulykken.
Af Tom Kr is ten s e n.
IGTEREN Erland
Erlandsen huskede hele sit Liv den
I Nat, da Ulykken viste sig for
ham i hele sin farvede
Meningsløshed, takket som en Eksplosion.
Det begyndte ved Midnatstid med
en hyggelig Samtale oppe på Erik
Hoffs Atelier. Der sad de, fire
Kammerater, med Piberne tændte, og imellem
dem lyste Bordet med Kaffekopperne og
med de fyldte Bourgogneglas, der kastede
røde, rubinklare Pletter på Dugen. En
blå Tobaksrøg fik Ansigterne med de
røde Natteøjne til at bølge i Tåge. Der
var en Billedhugger. Der var en
Pressefotograf. Der var den stille Hoff med
de lyse Øjne halvt lukkede, medens han
tilbagelænet i Sofaen indsugede Nikotin
og Fortrolighed, og der var Erland
Erlandsen, som fortalte en intim Oplevelse.
Det var som en stille Indledning;
men pludselig tordnede det op ad
Trapperne. Det var den lange, mørke
Digter, Gering. Han trådte ind, men
blev straks stående som lamslået. Hans
Blik var dunkelt og uroligt.
»Drikker I Bourgogne?» stønnede
han. »Ved I da ikke noget?»
»Hvad skulde vi vide?» drævede
Erlandsen.
»Ved I det ikke? Ikke Spor? Er det
sändt?» Gering lod sig udmattet dumpe
ned i en Stol. Han kneb de mørke
Øjne sammen og så fra den ene til den
anden, som om han mistænkte dem for
en overmenneskelig Kynisme. »I ved
ikke noget! Og I drikker Bourgogne!
Giv mig et Glas! Jeg trænger til det.
Men jeg forstår ikke, hvordan I kan sidde
her og drikke Bourgogne, når der er
sket en Jærnbaneulykke lige her i
Nærheden, tyve Minutter herfra, hundrede
Mennesker dræbt. Ambulancerne hyler
gennem Gaderne —»
Den røgfyldte Idyl blev straks en
Forvirring af urolige Skikkelser. Hoff
spurgte ud, Billedhuggeren sprang op
og vilde straks af Sted, Pressefotografen
stirrede som fortabt over på Gering, og
Erlandsen gav sig til at fløjte, som om
han vilde akkompagnere sin Uro og spille
sig op, op over Begivenheden, op over alt.
Et Exprestog havde indhentet et
Bumletog og havde knust de bagerste
Vogne. En av dem havde slået en
Kolbøtte ned ad Skråningen, og
Lokomotivet var styrtet ned ovenpå den med
Hjulene i Vejret. Vanvittigt at se!
Alle lyttede uroligt. Snart rejste de
sig op, som om de ikke vilde høre mere,
men selv vilde gå ud og se. Så satte
de sig igen og drak videre og hørte
Gering fortælle; men de var stadigt
urolige. Grusomhed, Nysgerrighed og
Forfærdelse drev dem fremad. De lagde
sig ind over Bordet, de smækkede sig
tilbage i Stolene, de rejste sig og satte
sig; °P ’gen, ned igen.
»Hvad Fanden fløjter du for?»
udbrød Gering og stirrede med et sort,
ondt Blik over på Erlandsen, der var
emaljeblank i Øjnene og skingrede
Stumper af Revumelodier, som han
kædede sammen til uanede Svmfonier.
206
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
