- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
212

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning. Af K. K. Nicolaisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

K. K. Ni colaisen

lille Dreng maatte løbe med Aviser eller
opsøge Byggepladser for at samle Spaaner,
som han kunde sælge i velhavende Huse.
Værre end alt Slid fandt han det dog, naar
han fra tidlig Morgen til sen Aften maatte
sidde hjemme i den fattige Stue som
Barnepige for de mindre Søskende.

I hans niende Aar flyttede Familien til
Faderens Hjemland Bornholm. Ogsaa her
maatte Drengen tage fat; men under
Arbejdet lærte han Bornholms skønne Natur
at kende — ved Vintertid, naar han var
med Faderen inde i Klipperne for at hugge
Sten, og om Sommeren, naar han vogtede
Bykvæget paa de store Udmarker uden for
Nexø.

I Novellesamlingerne »Af Dybets
Lovsang» og »Barndommens Kyst» fortæller
Digteren mange interessante Træk fra
Barndomstiden, baade om dens Leg og om
dens Arbejde. — Med hans Skolegang gik
det, som det bedst kunde. I de seks
Som-mermaaneder forsømte han regelmæssigt,
og om Vinteren deltog han kun i
Undervisningen, naar der ikke var Lossearbejde
at faa ved Havnen. Men han ser ingen
Ulykke heri. »Jeg tilegnede mig
Tilværelsen ad naturlig Vej», siger han, »senere,
da jeg blev voksen, faldt Systematiseringen
let. Jeg tror, Fremtidens Skole vil finde
den Vej ud, udnytte Barnets glubende
Appetit paa Tingene selv — og gemme den
sorte Tavle til den modnere Alder, naar
den fine Ægg er gaaet af Sansningen, og
der til Gengæld begynder at melde sig
Trang til Oversigt. Som det er, er det den
bagvendte Verden, og jeg er taknemlig for,
at Skolebænken ikke fik Lov at slide
Friskheden og Modtageligheden af mig.»

Blandt Skolekammeraterne var den
senere kendte Forfatter Jakob Hansen, der
fik stor Betydning for Nexøs tidligste
Udvikling. »Tyve Aar gammel skyldte jeg ham,
hvad jeg havde af Overblik over
Tilværelsens, siger Nexø i Forordet til Jakob
Hansens efterladte Novellesamling »Golgatha».

Efter sin Konfirmation tjente Nexø et
Aar som Hyrdedreng og kom derefter i
Skomagerlære i Rønne. Læretiden var drøj;
men han holdt ud ved Faget i 6 Aar og
lærte i den Tid mange besynderlige,
gammeldags Mennesker at kende (jfr. »Pelle
Erobreren» II). Men saa blev Trangen til
Friluft og Bevægelse for stærk, og han tog
Plads som Murerhaandlanger.

Her traf Nexø sammen med en tysk
Glarmestersvend, en glødende
»International», som vakte ham til Bevidsthed som
Proletar og aabnede hans Øjne for det
sociale Spørgsmaal.

Andersen Nexø havde i sin Læretid
efter fattig Evne søgt at skaffe sig
Kundskaber ved Selvstudium, og i de halvandet
Aar, han arbejdede som Skomagersvend i
Rønne og Nexø, havde han benyttet et Par
Arbejdsløshedsperioder til Ophold paa
Bornholms Højskole. Men Trangen til at lære
noget mere blev efterhaanden saa stærk,
at han i 1891 tog paa Askov Højskole —
hjulpet i Vej af nogle Venner.

Højskoleopholdet blev af stor
Betydning for ham. Han kalder det selv en rig
og frugtbringende Tid, som »gav godt at
tære paa et langt Stykke frem og
bestandig er lige god at se tilbage paa». — Fra
Askov fik han Plads som Lærer ved en
Friskole i Odense. Men saa blev han
pludselig angrebet af en ondartet Brystsygdom
og svævede en Tid lang mellem Liv og
Død. Da han kom sig saa vidt, at han
kunde rejse, skaffede Digteren Molbechs
Enke, som længe havde taget sig af ham,
Rejsepenge til en Tur mod Syden. I tyve
Maaneder turede han rundt i Italien og
Spanien, hvor han oplevede mange
Genvordigheder, men genvandt saa nogenlunde
sit Helbred, øgede sine Kundskaber og
trænede sin Pen.

Efter sin Hjemkomst deltog han i
Undervisningen paa Statens eetaarige Kursus
paa Lærerhøjskolen og fik derfra
Ansættelse som Dansklærer ved en Skole paa
Frederiksberg. Her skrev han sine første
Bøger — om Natten. Men denne dobbelte
Virksomhed tog saa stærkt paa Kræfterne,
at han i 1901 maatte opgive Skolearbejdet.
Og han har siden da ernæret sig
udelukkende af sin Pen.

II.

Andersen Nexø har ikke som saa mange
Digtere allerede i Drengeaarene haft Planer
om at skrive. Det varede længe, inden han
selv fik nogen Anelse om sine Evner paa
dette Omraade. Under Askovopholdet
begyndte han at skrive Vers; men de røbede
ikke noget selvstændigt Livssyn. Hans
første offentliggjorte skønlitterære Forsøg var
en Skildring af en bornholmsk Set Hans-

212

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:55:58 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1924/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free