Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning. Af K. K. Nicolaisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning
Fot. M, Christensen.
Martin And er s en Ne x o. 1908.
fest (i »Fyns Tidende»), en kulturhistorisk
Skitse, som ikke var ueffen. Det er
imidlertid først Opholdet i Syden, der faar ham
til at tage fat paa det Emne, der er
blevet det bærende i hans Forfatterskab:
Skildringen af de fattiges Liv. Ved at han
selv oplevede Sydens lyse Sol og Sommer,
vaktes hans Medlidenhed med de Stakler,
der sad derhjemme i Mørket og Kulden.
Og han gav sig til at skildre deres bitre
Skæben i en Række Fortællinger. Men
Emnet var forholdsvis nyt og tungt. Det
voldte ham stort Besvær at finde den
rigtige Form. Han siger beklagende, at han
kendte mere til Livet og Menneskene end
til Litteratur. Imidlertid naaede han saa
vidt, at han i 1898 kunde udsende sin
første Bog, Novellesamlingen »Skygger».
Bogen røbede et afgjort Talent.
Forfatteren dokumenterede paa den smukkeste
Maade, at han havde Ret i sin Udtalelse
om Kendskabet til Livet og Menneskene;
men han beviste ogsaa, at han havde
stiftet Bekendtskab med Litteraturen. Bogens
første Fortælling »Dødskamp» var saaledes
stærkt præget af den Tids Interesse for
udpenslede Sjæleskildringer. Forfatteren har
virkelig her taget grundigt ved Lære af
Litteraturen.
Historien er formet med stor Sikkerhed,
men den mangler det stærke Pust af Liv,
den dybe menneskelige Varme, som præger
den næste, Fortællingen om Lotterisvensken,
hvori Nexø med stor og ægte Kunst
skildrer en Families Ulykke og Nød paa Grund
af Mandens Drukkenskab og Spillesyge.
Her er Forfatteren paa sikker Grund, her
taler han ud fra den dybe Viden, som kun
Livet giver. Den Forstaaelse, hvormed han
har skildret et forskræmt Barns og en
forpjusket, men godhjertet Kvindes Skæbne,
har senere sat talrige smukke Frugter i
hans Digtning. Her kommer hans Evne til
Sjæleskildring til sin Ret. Disse
Almues-folk kender han. Mandens svage Karakter,
der fører ham fra Fald til Fald trods alle
gode Forsætter, Kvindens næsten
ubegribelige Udholdenhed og aldrig hvilende
Omsorg for Afkommet, Barnets vaagnende
Bevidsthedsliv og Evne til Vurdering af
Omverdenen — alt er det givet med samme
Sikkerhed i de mindste Detailler og med
samme dybtfølende Sindelag.
Den meget personlige Skildring,
hvorfra der fører stærke Traade gennem
Digterens senere Produktion, viser baade Nexøs
muntre Lune og bitre Ironi og ikke mindst
hans Evne til at skildre den dybe Tragik
i en rolig og klar Stil. Den Anstrengthed
og Angst for det ordinære, som i enkelte
213
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
