- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
215

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning. Af K. K. Nicolaisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning

tid med Optimistens sunde og
forhaab-ningsfulde Syn paa Tilværelsen. Det stærke
og livsbekræftende, man hele Tiden har
mærket som et Grundelement i hans Væsen,
faar herefter afgjort Overtaget.

Maaske har en ny Reise til Syden
ogsaa haft Betydning for dette stærke
Omslag. I hvert Fald slaar Lykketroen,
Arbejdsglæden, Livsbekræftelsen, ud i lys Lue
i den Række fortræffeligt levende
Rejseskildringer, han i 1903 udsendte under
Titlen »Soldage*.

Og som Rejsen bidrog til at stryge
Mismodet bort af hans Sind, gav den ham
Lejlighed til at gøre værdifulde Studier
over Almuens Liv under andre
Himmelstrøg. Denne Stand, der endnu ofte maa
koncentrere sine vigtigste Evner om det
simpleste Samfundsspørgsmaal, Kampen for
Brødet, ligner sig selv overalt paa Jorden.
Resignationen findes, om end i ulige Grad,
hos Sydboen som hos Nordboen. Det er et
udpræget Fællestræk hos Almuen, at den
med et beundringsværdigt Taalmod kan
indordne sig under det uundgaaelige. Men
det er ogsaa et Fællestræk hos den, at den
trods al Nød og Modgang har bevaret
Lykkedrømmen, Haabet om en Plads i
Solen.

Og de Kræfter, der bevæger sig for at
gøre denne Drøm til Virkelighed, har
Andersen Nexø længe haft et vaagent Øje for.
Ved nu at drage Sammenligninger mellem
de fattiges Kaar ude og hjemme klares
hans Blik yderligere for Proletarens
Stræben mod Lyset og Lykken. Og han giver
sig til at skrive det Værk, der i mange
Aar har levet i hans Sind uden at kunne
faa Form, Bogen om Proletaren, der
vaag-ner til Handling og fører sin Kamp igennem.

Med dette Arbejde hæver Nexø sin
Digtning op i et højere Plan. Den faar
herefter en langt mere vidtrækkende
Betydning, end den tidligere — trods alle
fremragende Egenskaber — har haft. Men et
saa-dant Kæmpeværk ora Underklassens
Rejsning kunde ikke blive til, før Digteren
havde faaet sit optimistiske Gennembrud.
Et saadant Arbejde maatte gro ud af et
lykkefyldt, lyst og fortrøstningsrigt Sind.

IV.

Med »Pelle Erobreren» (1906 —10) har
Nexø for det første haft til Hensigt at give

Martin Andersen Nexo. 1915.

et nyt Billede af den danske Heltetype, a
revidere Aladdin-, Adam Homo- og
Lykke-Per-Skikkelsen.

Som de nævnte tre Helte bæres Nexøs
Helt ogsaa frem af den menneskelige
Lykkelængsel, Drømmen om det forjættede Land.
Han har adskillige Træk til fælles med
Aladdin og fanger som denne Lykken ind,
selv om han hverken vinder nogen
Prinsesse eller noget Kongerige, og selv om
han møjsommeligt maa arbejde sig frem
Skridt for Skridt og ikke som Aladdin faar
Lykken kastet i Hattepulden. Men der vil
dog være mere Mening i at drage
Sammenligning mellem Pelle og de to andre
Romanhelte. Og den Forskel springer da
straks i Øjnene, at medens Adam Homo
og Lykke-Per ofte paa deres Livsvej
skildres med Forfatterens sviende Spot, saa
følger Andersen Nexø sin Helt fra først til
sidst med udelt Sympati, og medens de to

215

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1924/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free