Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Om Martin Andersen Nexø og hans Digtning. Af K. K. Nicolaisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. K. Ni colaisen
af Almuens Væsen og Tankegang uden at
berøve de enkelte Personer noget af deres
individuelle Liv. Og det afspejler sig i hans
Sprog, hvor Livserfaringer ofte — ligesom
hos Almuen — faar almengyldig Form i
helt ordsprogsagtige Udtryk.
Andersen Nexø begyndte som Johannes
V. Jensen med indgaaende Sjæleskildringer,
men har senere ligesom denne vendt sig
mere og mere mod den ydre Verden — uden
dog at forlise sit psykologiske Skarpblik.
Han er en uforfærdet
Virkelighedskildrer, der i sin Digtning opruller stærkt
realistiske Billeder fra det Samfundsdyb, hvorfra
han er kommet, og hvis Eksistensers
Skildrer og Forkæmper han er. Han kan være
bidsk og hadefuld, naar han vender
Brodden mod Overklassen, som han kan være
nænsom og forstaaende, naar det gælder
at tale den undertryktes og forkuedes Sag.
Nexø er ofte — og vel ikke helt uden
Grund — blevet sammenlignet med en
Naturalismens Heros som Zola. Men der
kunde maaske være lige saa god Grund
til at pege paa hans Slægtskab med Victor
Hugo eller med Digtere som Maxim Gorki,
hvem han ogsaa ved sin Livsførelse
gennem Barndommen kan minde om, og
Do-stojevski, med hvem han har det intime
Kendskab til Samfundets Udskud til fælles.
Under Læsningen af hans store Værker
mindes man ogsaa mere end een Gang om
Charles Dickens’ varme Hjertelag.
Af hjemlige Forfattere har Henrik
Pontoppidan og maaske Blicher haft Betydning
for ham — og selvfølgelig ogsaa hans nære
Kampfæller Jeppe Aakjær og Johan
Skjoldborg. Men for øvrigt er Andersen Nexø en
saa original og selvstændig Personlighed,
at det er vanskeligt at paavise noget større
Slægtskab mellem ham og nogen anden
Skribent. Hans Evner er Underklassens,
siger han selv, og han sætter en Ære i
at pege paa dette. Almuens Erfaringer og
Oplevelser gennem Tid og Rum er i
inderlig Grad hans. Han har faaet sin store
Andel i den Medviden, som han kalder
Almuens herskende Evne. For ham er
Livet det vigtigste, og maaske netop derfor
virker hans Kunst saa ægte. Proletariatet
kan være tjent med en saadan »fremskudt
Evne». Han har ikke glemt sit
Udgangspunkt, men trofast talt sine Standsfellers
Sag.
Der er noget stærkt revolutionært i
Nexøs Livssyn. Det mærkes som en
Undertone i de fleste af hans Bøger, selv
om han som oftest med prisværdig Omhu
udelukker Agitationen og Tendensen af sin
Digtning.
Det første stærke Udslag af hans
politiske Anskuelse kom frem i »Pelle
Erobreren». Han var her en ivrig Tilhænger
af de socialistiske Idéer, der ad fredelig
Vej vil reformere Samfundet. Men de senere
Aars stærke Verdensbegivenheder, der har
vakt nye sociale Kræfter til Live og
indenfor Arbejderklassen dannet nye Partier, som
med stadig større og større Styrke kræver
Samfundsordningen ændret, har ogsaa revet
Nexø med. Hans glødende Frihedssind, hans
stærke Samfølelse med de allerfattigste, de
nødlidende og de undertrykte, byder ham
at være der, hvor Kravene fremsættes med
den største Dristighed og den heftigste
Energi. Det har været en naturlig Udvikling
for ham. Ogsaa heri minder han om Gorki.
Det sidste Udslag af Nexøs politiske
Interesse er den nylig udkomne — ogsaa i
kunstnerisk Henseende — værdifulde
Rejseskildring fra Rusland i>Mod Dagningen»
(1923 Aschehougs Forlag). For Nexø staar
den russiske Revolution som en af de
vigtigste og mest løfterige Begivenheder i
Proletariatets Historie, og han fører i sin
Bog et glødende og talentfuldt Forsvar for
den nuværende russiske Samfundsordning.
Bogen giver ikke blot et stærkt tiltrængt
Korrektiv til de almindeligt kendte
Beretninger fra Rusland, men tillige gode Bidrag
til Forstaaelsen af Digterens Personlighed.
Men Dommen over et saadant Skrift
som over Nexøs Politik i det hele taget
vil naturligvis lyde højst forskellig. Mange
vil her tage stærk Afstand fra ham. Men
for hans Digtnings Storhed og dybe
menneskelige Værdi maa alle bøje sig i
Beundring og Taknemlighed.
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
