- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
278

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Johan Bojers digtning. Av Christian Claussen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Claussen

med Odd Berg i De röde dråber. Begge
har de gjort store opfindelser og startet
fabriker, begge har de haft samme dröm
om at skape lykke for menneskene og hæve
dem höiere op. Men, mens Brå blir i sin
jordbundenhet og ikke har noget höiere
mål, sier Odd farvel til de jordiske
fordele, og stiller sig i höiere idéers tjeneste.

Per Holm har også meget av Obstfelder.
Han er en indadvendt og ræsonnerende
ungdom og kameraterne sier om ham, at »han
indbilder sig vist, han kan nå frem til at
forstå gud». Han fantaserer om »en
fælles-rytme gjennem altet, en verdenssymfoni», —
likesom Brå, som vilde samle alle idéer, alle
religioner i »den universelle livshymne, da
menneskeånden var verdensaltet i musik» (?).
Presten i En prests dagbog og Per Holm
bruker begge benævnelsen Jehova om gud,
de taler begge om asketen på korset, som
er en gud for oldinger og syke, begge ser
de like gammeltestamentlig og overfladisk
på trosindholdet. Storheten hos mennesket
er gåt op for dem begge, men Per Holm
ser den bare som en jordisk
guddomlighet. Det står ikke noget bak.

Her bunder den positive forskjel
mellem de to forfatteres opfatninger. Hos
Bojer synes ræsonnementet at være det
bærende og han når ikke utover det
materialistiske syn. Hos Obstfelder finder vi
overalt en intens, alt beherskende söken
efter sandheten. Begge er de fuldstændig
indforlivet i den naturvidenskabelige
ver-densopfatning, men mens Bojer stanser ved
det menneskelig erfaringsmæssige, hörer hos
Obstfelder guddommen ubetinget med i
livssammenhængen som dens höieste instans.
Som Harald Nielsen bemærker, hörte
Obstfelder med til »et slægtled som er gåt
navn-löst tilgrunde i kampen mot tidsånden». Men
av de to synes han likevel at være nådd
længst.

At Bojer ikke har kunnet slå sig til
ro med Per Holms »religion» bör man

kunne slutte av, at samme emne optas
også i den fölgende roman Verdens Ansigt
(19T7). Beklageligvis falder denne bok helt
gjennem likeoverfor den foregående og vi
kan derfor i denne korte artikel ikke komme
nærmere ind på dens indhold.

Dens hovedperson, doktor Harald Mark
synes at brænde inde med Obstfelders
spörsmål: »Drömmen, der dukker frem av livets
sorg, er den endemålet?» Forsåvidt er han
kanske kommet et skridt videre end Per
Holm. Men også Mark mangler utsyn mot
evigheten, mot uendeligheten. De Ȍndelig
husvilde» söker endnu efter en fast bolig.

Efter en mere almindelig
bondefortælling, Dyrendal, satte Bojer rekorden med
sin sidste roman, som utkom for to år
siden: Den sidste Viking. Her skildres den
generation av lofotfiskere, som drog ut på
sjöen i sine prægtige, men ikke ufarlige
nordlandsbåter, hvilke stod for tur til at
avlöses av motorbåtene. De maleriske seil
mot de prosaiske maskiner!

Det er en betagende, kraftig malende
fortælling, fuld av liv og spænding. De
vanskeligere livsproblemer er her lagt
tilside, men skildringen rummer megen
men-neskekundskap og en stærk sympati for
disse vikinger på grænsen til en ny æra.
Og forfatteren har fortrolig kjendskap til
typen fra ungdommen av. Man föler, han
har gåt op i arbeidet med liv og sjæl og
det skaper interesse og begeistring også
hos læseren.

Et större og skjönnere mindesmærke
end dette, vil neppe bli sat for de sidste
Vikinger på Lofothavet!

Og med verker som Troens Magt, Den
store Hunger og Den sidste Viking har Johan
Bojer sikret sig en betydningsfuld plads i
den norske digtning. Forhåbentlig vil han
nå endnu höiere, men iethvertfald vil disse
böker ikke let bli glemt, — måske de vil
overleve mange andre som ved sin
fremkomst vakte större opsigt.

278

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1924/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free