- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
321

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Carl Nielsen. Av Fritz Crome

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl Nielsen

tikerne foretrukne mindre Former, den
instrumentale Romance, Noveletten,
Nocturnen, Barcarolen, Lied ohne Worte, eller
hvad de tit ubestrideligt sentimentale
Titler nu kan være. Hans eneste lille Offer
paa Romantikens Alter falder i hans
allertidligste Periode og omfatter kun to Hæfter
Klaverstykker, op. 3 og op. g
(Humoreske-Bagateller), ikke stærkt personlige Smaating
med umiskendelig Griegsk Paavirkning. Dog
maa i denne Forbindelse endnu to Værker
nævnes, de to eneste symfoniske Digtninge
»En Sagadrøm» og »Pan og Syrinx», hvis
Form — ellers principielt undgaaet af Carl
Nielsen — giver dem Plads blandt hans
faa romantiske Arbejder. Den første af
disse blev til omkring 1900 og havde den
ejendommelige Skæbne at falde komplet
igennem ved sin Førsteopførelse under
Neruda men ved en senere Koncert under
Komponistens egen Ledelse at gøre
end-ogsaa ualmindelig Lykke. »Pan og Syrinx»
er Carl Nielsens mest udprægede Stykke
Programmusik, ja den eneste Komposition,
hvori han har fulgt de Lisztske Signaler og
tilføjet en forklarende Tekst. Dog er denne
ganske kort, og det lille yndefulde og
ka-priciøse Stykke ejer saamegen selvstændig
Musikværdi, at det fuldt vel kan nydes
uden Kendskab til Teksten.

Ser man nærmere paa Carl Nielsens
Klavermusik falder straks hans
Forkærlighed for de gamle Former i Øjnene. Vi
finder først en »Symfonisk Suite», et
Ungdomsarbeide, glimrende bygget i dristige sikre
Linje’ :aardt i Farven men aandende en
dyb iarhed og Ro; senere en Chaconne

^ immer en egen djærv Sødme, og nu
-oi en »Suite» op. 45. At Klaveret,
Romantikernes Yndlingsinstrument, i det store
og hele kun spiller en ringe Rolle som
Udtryksmiddel for Carl Nielsens musikalske
Ideer, staar uden Tvivl i nær Forbindelse
med hele hans stærke Afstandtagen fra
Romantiken. Og man kan heller ikke komme
helt udenom Fornemmelsen af, at det er
hans Angst for at falde i Romantikens
Scylla der afholder ham fra at binde an
med Klaverets moderne Effektmidler — og
derved mer end en Gang driver ham over
i det Charybdis, der aabner sig for den
der fortrinsvis behandler Klaveret
intru-mentalt og symfonisk.

Et Værk der maaske mer end noget
andet peger hen paa denne udprægede
21—Ord och Bild, jj:e årg.

Front mod det romantiske er »Hymnus
amoris». Det maa endnu regnes til
Ung-domsfrembringelserne, idet det blev til da
dets Skaber var paa Grænsen af de 30
Aar, og opførtes første Gang i 1897. Dette
stort anlagte Korværk viser os
Kærlighedens Magt og Vælde som den indre
Drivkraft i alle Livets Forhold og Aldre.
Allerede Valget af den latinske Titel og Tekst
viser paa tydeligste Vis Komponistens
Hensigt: i Hymnens rene, strængt klassiske
Form at ville besynge den store
altomfattende Kærlighed og derved paa Forhaand
udelukke enhver Mulighed for Svælgen i
sentimentalt Føleri og al Betoning af
erotisk Bespændthed og sensuel melodisk
Svul-men. I den livsfrodigste, den mest positivt
betonede, lyseste Tonart af alle, i A-Dur
træder »Hymnus amoris» eneste
Hovedmotiv os imøde, første Gang som Udtryk
for Barnets Kærlighed til Forældrene,
baa-ret af et Drengekors klare lyse Klange,
senere omformet til at vise den voksne
Månd og Kvindes lidenskabelige Dragen
imod hinanden og tilsidst Alderdommens
Hvile og fredfyldte Skuen tilbage over
fuldbragt Gærning. Alt udvikler sig af dette
ene Motivs korte Tonerække, der i genial
kontrapunktisk Udformning og
forskelligartet harmonisk Belysning viser sig at
rumme disse store Udtryksmuligheder. Der
gaar gennem det hele Værk et Pust af
kølig Renhed, af kysk, næsten ængstelig
Askese. I den tekniske Udarbejdelse spores
allerede Mesterens Sikkerhed og en klog
Tilbageholdenhed i Anvendelse af Farver
og andre Virkemidler.

Vil man forsøge kort at karakterisere
en saa frodig og mangeartet musikalsk
Produktion som Carl Nielsens — vil man med
andre Ord gaa syntetisk tilværks og samle
Hovedindtrykkene i en stor
Generalnævner, saa er der et enkelt Ord, hvis
Indhold fremfor alt andet trænger sig frem i
Bevidtsheden: Ordet Vilje. Nærmere
bestemt: kraftig, vital, mod Egensind
tenderende, positivt betonet, humorfyldt Vilje.
Livsvilje.

Ved dette sin Kunsts væsentlige
Karaktertræk kom Carl Nielsen fra første Færd
til at betyde en ny og frisk Strømning
indenfor dansk Musik, der i de sidste Aartier
før Aarhundredeskiftet var godt paa Veje
til at stivne i tør Formalisme og
upersonligt Epigoneri. Hans sunde Livsbejaelse,

321

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1924/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free