- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
355

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Sagan om Josef og Asnat. Fra oldnorsk ved Ingeborg Möller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

helligste. Alle ting, som er skrevet i hin
bok er unevnelige for menneskelig tunge
og for intet dödelig menneske sommer
det sig at höre disse ting!»

Da mælte Asnat til Engelen, i det
hun holdt i fliken av kappen hans:

»Om jeg har funnet og fanget nogen
miskunn for ditt åsyn, da ber jeg dig,
at du setter dig en liten stund ved denne
sengen, hvor aldrig nogen mann har
sittet, så at jeg kan duke dig bord!»

Da svarte Engelen: »Skynd dig at
komme fram med dette!»

Hun duket da bordet med det beste
bröd og söt vin og gammel olje.

Da mælte Engelen: »Bær for mig
en seim (vokskake) med honning!» Og
som Asnat stod sorgfull over disse ordene
hans, avdi hun ingen seim havde at gi
ham, da sagde han:

»Gakk inn i kjelleren din, og på et
av bordene der vil du finne honningseim.»

Og dette loftet blev henne ikke til
svik, ti hun fant en stor seim, kvit som
sne og med den skjæreste, sötangende
honning.

Asnat talte da til Engelen og sagde:
»Herre min, ikke havde jeg seimen
för — heller tenker jeg, den kom, mens
du talte og nevnte den med din hellige
munn. Derfor har den samme söte ånge,
som strömmer av din munn og ånde!»

Da lo Engelen litt av Asnats visdom
og vit, og han rakte fram hånden og
lagde den over hennes hoved så sigende:
»Sæl er du, som forsaket og forlot
skurdguderne og trodde på den levende
Gud. Sæle er alle de som med anger
kommer til Ham, ti de skal ete av den
honningseimen, som Guds bier har båret
sammen fra Paradis. Og de skal drikke
av paradisets rosevatn, som alle Guds
engler drikker av. Og den, som nogen
gang har ett og drukket herav, han skal
ikke dö evindelig.»

Derefter rakte han fram hånden og
tok en liten del av seimen og åt selv
noget, og det, som var igjen av delen,
lagde han i Asnats munn, i det han
talte disse ord til henne:

»Se, nu åt du livsens bröd, og nu
er du smurt med hellig krisma! Må ditt
hold fornyes fra denne dag og dine bein
bötes og lækes! Uendelig være din kraft,
og din ætt skal aldrig kjenne elde! Ikke
skal din fägring falme, og må du være
som en tömret hovedborg for alle dem,
som snur sin hug til den allmegtige Gud,
som er verdens Herre!»

Derefter rakte Engelen atter fram
hånden og tog på den seimen, som han
havde brutt et stykke av, og straks var
seimen hel og urört som tilforn.

Derefter tok han med högre hånd,
med den fingeren, som kalles
tilsagns-fingeren, og drog den fra seimens överste
ende, som vendte mot aust, til den
nederste, som vendte mot vest.

Og det tyktes Asnat, som var det blod
der, som han havde dradd fingeren sin.

»Se nu på seimen!» sagde Engelen.

Da så hun mange bier, kvite som
sne flyge og fare ut av seimen, men
somme av dem havde röd lit, som var
de farget i hyacint og purpur.

De kringde sig alle om Asnat og
bar sammen og lagde ny honningseim i
henderne hennes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1924/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free