Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Sindssygdom og billedkunst. Af H. Helweg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sindssygdom og billedkunst
først eet, saa et andet, og da der endnu
var plads paa papiret, et tredie og et
fjerde uden at bekymre sig synderligt
om helheden og hvad der i det hele
taget kom ud af det, af
beskæftigelses-trang som rent tidsfordriv. Saa bagefter
har han faaet lyst til at skrive
nedenunder, hvad det skulde forestille, og saa har
tegningens enkeltheder ledet ham til de
sammenhængsløse angivelser. Denne
forklaring anerkender Prinzhorn ogsaa som
den rimeligste for dette billedes
vedkommende, og han er i det hele taget
de fleste steder behagelig nøgtern i de
slutninger, han drager med hensyn
til-billedernes udspring. Men det er dog
vist et spørgsmaal, om ikke denne
til-blivelsesmaade, hvorved de enkelte led
i en tegning føjer sig til hinanden paa
rent legende tilfældig maade, spiller en
større rolle, end Prinzhorn vil tillægge
den. Det synes netop ved schizophrenien,
hvor den psykiske sammenhæng er
løsnet saa stærkt, og hvor der i patientens
tale kan forekomme saa uberegneligt
springende associationer, at ethvert
forsøg paa at følge dem brister, højst
rimeligt, at de enkelte led i billedlige
produktioner føjer sig rent tilfældigt til
hinanden, og at der er langt mindre indre
»Flodhest med to hoveder paa
en støvleknægt.»
Malet træ.
38—Ord och Bild, 3J:e årg. ~
R ti in. Malet træ.
struktur, end betragteren gerne vil lægge
ind deri, ja maaske ofte endda mindre
end kunstneren selv bagefter gerne vil
se i sit værk. En analyserende betragter
kan vanskeligt se bort fra sin
tilbøjelighed til at finde en logisk sammenhæng,
hvor der maaske i virkeligheden slet
ingen er.
Den sindssyge murer, Karl Brendel,
der under sit mangeaarige ophold paa
sindssygehospitalet lægger sig efter at
skære i træ og naar fremragende
resultater i denne kunst, henfalder saaledes
stadig til barokke sammenstillinger, f. eks.
den tvehovede flodhest paa en støvleknægt
og med en månd til at passe paa
ende-tarmsaabningen, og den mærkelige
komposition, der betitles: »En ruin, derved
en sofa med pudelhunde, foran en månd,
der henter æg ud af en fugl; ovenpaa
ruinen en okse, stillet op som en engel
og med en særlig kappe, der tillige
tjener som tag.» I disse og mange andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>