- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
596

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Sindssygdom og billedkunst. Af H. Helweg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. Helweg

Fantastisk blyantstegning.

deler, at han afventer begivenhedernes
indtræden for at se, hvad det hele har
betydet, er det klart, at der gennem
tegningerne aabnes mulighed for en
dybere indtrængen i hans tankeliv, og man
finder da ogsaa her som udtryk for en
specielt schizophren tænkemaade en
sammenblanding af uensartede
elementer, som i dette tilfælde ikke kan
forklares ved en tilfældighedernes leg, der
op-staar under arbejdets udførelse. Hvad
verdensaksen har at gøre med en hare,
og hvorfor haren bliver til en zebra og
et glasæsel, er ikke let at forstaa, men
Neter søger ikke blot at fremstille alle
disse ting, saaledes haren med dens to
forvandlinger i een figur, men han finder
ogsaa en samlet og i egen mening
sikkert sammenhængende forklaring paa det

hele. Han bekræfter herved den
almindelige erfaring, at den schizophrene uden
mindste undren kan acceptere de mest
barokke tankesammenstillinger, optage
dem i fuldt alvor og bestræbe sig for
at samle dem. Man forstaar da lettere,
at disse fænomener ganske kan dominere
i de produktioner, der helt eller delvis
er fremkommen som underholdende leg.
Og naar Prinzhorn i et kapitel, hvor
han sammenligner de sindssyges
billedværker med saadanne, der er frembragt
af børn og primitive folkeslag, genfinder
den samme tilbøjelighed til
sammensmeltning af motiver og barokke
kombinationer hos negre, er forklaringen — eller
en del af forklaringen — maaske at søge
deri, at negrene, saavel som de
schizophrene, uhæmmet giver sig deres
fore-stillingsløb i vold. Hvis det derfor falder
dem ind at give en figur to ansigter,
saa giver de den to ansigter, medens
det normale kulturmenneske straks
standses af bevistheden om, at kun eet er
motiveret.

Af Prinzhorns 10 sindssyge
»kunstnere» er der kun en, der forud, for
sindssygdommen havde beskæftiget sig med
kunstnerisk virksomhed, idet han var en
duelig kunstsmed. Medens man altsaa i
det øvrige materiale seer, hvorledes
ganske uøvede individer søger at udtrykke
sig billedligt og derigennem af og til
afslører en evne til at finde
udtryksmidler af overbevisende kraft, kan man
hos kunstsmeden Franz Pohl iagttage,
hvorledes en månd, der i forvejen
nogenlunde behersker udtryksmidlerne, ved
hjælp af disse giver sit sjælelige indhold
luft. Uagtet Pohls sygehistorie viser os
billedet af en udtalt og vidt fremskreden
schizophreni, er der dog intet i hans
billeder, der afgørende karakteriserer dem
som udsprungne af en sindssyg hjerne.
Til den her gengivne fantastiske scene
af et indrammet hoved, der flyver bort

596

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1924/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free