- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
598

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Sindssygdom og billedkunst. Af H. Helweg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. Helweg

fra den reale omverden og den
indadvendte fordyben sig i sig selv, at netop
dette er et særkende og et bevidst
grundlag i moderne expressionistiske
kunstretninger. Ydre lighedspunkter mellem de
sindssyges værker og de expressionistiske
kunstneres mangler jo heller ikke, ja
disse ydre lighedspunkter har endog
forledt en psykiater som Gadelius til i
den foran nævnte artikel at betegne de
expressionistiske værker som udtryk for
en sjæltilstand, der »staar den
patholo-giske opløsning uendeligt nær», en
udtalelse der jo kun kan forstaaes saaledes,
og ogsaa er bleven forstaaet saaledes,
at de expressionistiske kunstnere maa
være sindssyge — altsaa formentlig
schizophrene. Naturligvis forkaster
Prinz-horn — endda i haarde ord — en
saa-dan dom, og støttet til de nyeste teorier
paa den psykiatriske konstitutionslæres
omraade kaster han et blik ud over vor
tids kunst og finder en sammenhæng,
der dog maaske ikke har saa helt lidt paa
sig.

For faa aar siden udsendte nemlig
Tübingen-psykiateren Kretschmer et
dristigt men genialt arbeide (Körperbau und
Charakter), hvori han gjorde den
opfattelse gældende, at de to »store»
sindssygdomme, den maniodepressive
sindssygdom og schizophrenien hang nøje
sammen med visse normale
konstitutions-typer. En vis legemlig type skulde
saaledes overvejende findes hos individer af
en vis sjælelig konstitution, og den
maniodepressive sindssygdom skulde ganske
overvejende forekomme hos disse
saa-kaldte cykloide — eller som de senere
er bleven kaldt — syntone individer.
En anden legemstype skulde særlig være
knyttet til en fra den første forskellig
sjælelig bygning, og det var særlig
individer af denne art, de saakaldte
schizoide, der blev ramt af schizophrenien.
Mellem den normale syntone og den

sindssyge maniodepressive bestaar efter
denne lære en overensstemmelse i
sjæleligt grundpræg, en overensstemmelse, der
kan forfølges ud i talrige enkeltheder,
men som først og fremmest giver sig
til kende i en vis aabenhed i sjælen, en
samstemthed med omgivelserne, en evne
til altid at være i kontakt med det
omværende liv. I modsætning hertil er baade
den normale schizoide og den
schizophrene aflukket overfor omverdenen,
indadvendt i sig selv, ja ordet autistisk,
der oprindelig anvendtes som teknisk
udtryk for en sygelig tilstand, anvendes
nu rask væk om den beslægtede tilstand
hos normale schizoide. Den schizoide er
uden umiddelbar samstemthed med
omverdenen; der fører faa eller ingen traade
fra ham til livet omkring, hans
opmærksomhed er indadrettet og hos udprægede
schizoide karakterer kan livet forme sig
som en gennemført dobbelthed: Paa
den ene side det udadvendte, uvirkelige
liv og paa den anden side det egentlige
jegs ængstelig tillukkede, for andre
utilgængelige tilværelse.

Nu er, siger Prinzhorn, vor tids
livsopfattelse i opløsning. Naturligvis maa
man i denne forbindelse ikke glemme,
at Prinzhorn er tysker og Oswald
Speng-lers landsmand; men ogsaa i smaa,
fredelige, neutrale lande breder der sig
hos mange den opfattelse, som Prinzhorn
her giver udtryk: Vor livsopfattelse er
i opløsning; fortidens idealer er borte
og bag de fortvivlede og krampagtige
forsøg paa at skabe nye veje for vor
slægt og vor kultur føler alle mangelen
af skabende og bærende ideer. Vi er i
forfaldsperioden, og vor udadrettede kraft,
den kraft, der skaber nye kulturværdier,
er brugt op. Derfor er de syntones tid
forbi indenfor kunsten. De kan ikke mere
føre kulturen videre, skønt de har
kraften, fordi de mangler ideer. Der er
simpelthen ikke flere ideer for dem at faa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1924/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free