- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
604

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Danske Bøger. Af Carl Behrens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Carl Behrens

Nu har Vilhelm Andersen ikke alene
udgivet Topsøes Udvalgte Skrifter i to Bind
(G. E. C. Gad), der bringer alt det levende
i hans Livsværk, men ogsaa skrevet hans
Biografi »Vilhelm Topsøe» (Gad), der søger
at bestemme hans Plads i Tidens
Brydninger. Hans sidste Bog, den ufuldendte
Novelle »Slagne Folk» bliver i sin Titel
symbolsk for Digteren, hvis Liv og
Gærning blev en Torso. Han var kun 41 Aar
gammel, da han døde. I sit Parti var han
uden Arvtager. Mindre Mænd forsøgte uden
Held at føre hans smidige Klinge.

«80ernes Førere», til hvilke Topsøe ikke
kom til at høre, har Valdemar Vedel
karakteriseret og kritiseret i en Bog
(Aschehoug), der sammenfatter en Række
tidligere offentliggjorte Artikler, der bærer
Selvoplevelsens og Selviagttagelsens Præg. De
søger at forklare og forstaa Udviklingen
gennem det vanskelige Decennium, der
slog dybe Saar, saa dybe, at de ofte blev
ulægelige.

Gennembrudstiden vil nu efter Sigende
Sven Lange skildre i en Roman, af hvilken
et Brudstykke nylig har set Lyset. Kort
forinden dvælede han i en helt anden
Epoke—Struenseetiden. Intet Tidsrum i
Danmarks Historie har i den Grad tiltrukket
Digterne som hint, da en sindssyg Monark
regerede, og den tyske Eventyrer tilrev sig
Magten, som han vistnok misbrugte, men
samtidig forstod at benytte i moderne
Reformers Tjeneste, hvad der altid vil være
en Undskyldning for hans Færd. Allerede
midt i det 19de Aarhundrede fremkom der
baade paa tysk og fransk romantiserede
Behandlinger af Begivenheden, selv paa
Scenen bragtes den gennem Laubes
»Stru-ensee» og Scribes »Bertrand et Raton».
Den danske Novellist Carl Bernhardt skriver
Romanen »Gamle Minder», M. V. Brun
Skuespillet »Caroline Mathilde». Endelig
har i vore Dage — for kun at nævne
enkelte notable digteriske Genspejlinger af
hin Omvæltning — Axel Lundegård formet
sin store Roman-Cyclus og Tyskeren Otto
Erler Dramaet »Struensee», som Stockholm
kender.

Naar Lange nu har skrevet Fortællingen
»En Dag paa Hirschholm Slot»
(Gyldendal), er det da et meget bearbejdet Emne,
han har valgt. Men han har behandlet det

med saa stor Originalitet og psykologisk
Indsigt, at hans Fortælling vil leve, naar
mangt og meget i den saa righoldige
Stru-ensee-Literatur forlængst er glemt. Han
fører os midt ind i Begivenhedernes Strøm,
men kun for en eneste Dag ■— en Dag i
Efteraaret 1771, da alt trækker sammen
til det sig nærmende Uvejr. Utilfredsheden,
Bitterheden, Ondskaben lurer overalt, paa
Gange, i Gemakker, i Tyendets Rum. Onde
Øjne ser paa hinanden, Intriger spinder
deres hemmelighedsfulde Væv, Baghold
lægges mod Fjender. Hele denne Atmosfære
af Forbitrelse og Frygt, af Gift og Galde,
af Erotik og Had er givet med overlegen
Kunst. Og de forskellige Personligheder —
den vindtørre, i sin Sindssyge
ondskabsfulde Konge, den blodrige Dronning, der
lever i en Luft mættet af Erotik, den
smidige Doktor Struensee og hans letsindige
Ven Grev Enevold Brandt -—• er blevne
virkelige Mennesker uden den indelukkede
Duft af Marschandiserbutik og
Raritetskabinet, som klæber ved saa mange
histo-risk-romantiske Fremstillinger.

Jævnsides disse Hovedpersoner hele den
store Skare af levelystne adelige Damer,
af Intriganter og Supplikanter, af
nævenyttige Lakajer, af borgerlige Embedsmænd
og listige Kammersiskener — Koret i den
Tragedie, som er under Forberedelse.

Og omkring dette Slot, hvor Hadet
brygger, Parken og Skovene i Efteraarets
hidsende, blodrøde Farver som et Symbol
paa, hvad der er i Vente. Sven Lange har
i denne mærkelige Fortælling kun givet et
Forspil, men i dette Forspil ligger allerede
hele Katastrofen gemt. Det er en Triumf
for hans Kunst, at det er lykkedes ham at
faa os til at føle dette.

Den øvrige Novellistik i Danmark kan
vanskelig hævde sig overfor dette overlegne
Værk. Men et og andet kan dog nævnes,
selv om den saa omtvistede
Romankonkurrence holdes udenfor Skudvidde.

Marié Bregendahl har i de fire
Fortællinger »I Haabets Skær» faaet Lejlighed
til at dokumentere, at hun allerede ved sin
Fremtræden var en betydelig Forfatterinde,
thi hun har genoptrykt sin
Debutfortælling »Ved Lars Skræders Sygeseng»,
der 1902 blev optaget i det af Jeppe Aakjær
redigerede Skrift »Jydsk Stævne». Der er
her en Ironi i Skildringen, der kan minde

604

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1924/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free