- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
656

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - For kvindelig domstol. Gyrithe Lemches romaner. Af Edv. Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edv. Lehmann

Ibsens »Gengangere» havde skræmt op
med tanken på afkommet, trådte hun
truende og advarende frem med tanken på
kvinderne; men hendes harme vender sig
ikke blot mod mændenes letsindige liv, men
mod det hele slappe milieu, hvor mænd
og kvinder, gamle og unge, læger og
forældre mödes i fælles sorglöshed og
samvittighedsloshed — eller uvidenhed og falsk
undseelse— i en sag, som gælder hele livet,
ja slægtens liv. Man kan strides, om
romanen er det rette organ for en sådan
varselstemme, om den ikke er for litterær
til at virke praktisk og for praktisk til at
virke litterært, — at »selskabet» dengang
måtte ruskes op, og at det måtte göres
med saglighedens kraft, er der ikke mindste
tvivl om. Og når man nu tænker og taler
anderledes om sådanne ting i Danmark,
har denne bog vel også haft sin del deri.

Hvor stort det litterære offer imidlertid
er, med hvilket en talentfuld forfatter må
tilkæmpe sig en sådan sejr, ses bedst af
dette tilfælde. Her er et æmne, der efter
sagens natur ikke kan fremstilles direkte,
men bestandig i omtalens, ja i debattens
form. Romanen bliver i alt væsentligt en
konversationsroman — dette just ved
bogens fremkomst lidt forældede skema, som
man ikke var lysten efter at fornye
bekendtskabet med. Tendens giver dertil
ensidighed — hvormeget lider ikke selv Ibsen
under dette, ja under ensidighedens
moralske skavank: uretfærdigheden 1 I denne
bog bliver ensidigheden den, at alle dens
mandspersoner er pjalte, selv den
retsindige og indsigtsfulde læge, der ellers skulde
være læserens tillidsmand. Og det, man
mindst af alt kan holde ud at omgås —
selv i böger — er pjalte. På den anden
side: havde denne ene månd været en
kraftigt gennemgribende natur, eller bare
en stöt karakter, havde han med et par
ord kunnet afværge de ulyksalige
ægteskaber — og hvad var der så blevet af
hele bogen? Her er tendensromanens Scylla
og Charybdis, som forfatteren skal sejle
imellem. Og så vanskelig har denne
opgave været, at man med al elegance i
behandlingen, netop af de vanskeligste
partier, kun får flygtigt begreb om Gyrithe
Lemches betydelige ævne af denne på
engang konventionelle og konveniensen
trodsende bog.

Med så meget större undren ser man,

at der kun hengår et år, inden hun bryder
igennem i fuld forfatterejendommelighed med
förste bind af sit hovedværk, den
omfangsrige serieroman »Edwardsgave» (Gyldendal).

Inden denne nåede sin afslutning,
udsendte Gyrithe Lemche imidlertid en mindre
roman, der i kortere form giver begreb
om hendes egenart, og ved hvilken denne
allerede kan bestemmes.

Lyngby, hvor forfatterinden nu har boet
i så mange år, er nærmeste naboskab til
det landdistrikt, der engang omspændtes
af de Bernstorffske godser, hvad Bernstorff
slot og mange navne der på egnen endnu
vidner om. Den grevelige godsherre var
her, som næsten overalt i Danmark i
fordums tid, selvejer af alt godsets jord, og
denne blev dreven af vornede og
hovplig-tede fæstebönder med den gammeldags
jordfordeling, som også har været kendt i
Sverige för »enskiftets» dage, d. v. s. en
mere eller mindre kollektiv drift af
landsbyens spredte marker. Denne ordning, der
for Danmarks vedkommende först blev
helt fjærnet med stavnsbåndets ophævelse
i 1788, blev allerede tidligere så småt
afskaffet på enkelte af hoffets og storadelens
godser, og den retsindige statsmand Johan
Hartvig Ernst Bernstorff satte for sine
godsers vedkommende denne reform igennem
allerede i året 1762. På dette historiske
tidspunkt sætter fru Lemche ind med sin
roman »De Fyrstenberg Bönder» (1905),
idet hun nu fölger denne bondestand i det
store Gentofte sogn fra dens frigörelse
til dens oplosning i vore dage — en
skildring, der er næret ved lokale traditioner og
gennemfort med skarp iagttagelse af den
moderne udvikling.

Her træder forfatterindens fortrin som
kulturhistorisk skildrer frem i fuldt lys,
dels ved den levende anskuelighed, den
saglige mættelse og den stedlige farve, med
hvilken hun kan hensætte sit billede, dels
ved det sjældnere: den kritiske
sidebelysning, under hvilken hun behandler sit æmne.
I dette sidste er hun uforfærdet -— her
som i sit hovedværk — og tillader sig,
til den velopdragne læsers forskrækkelse,
at fremstille den grevelige ædelmodighed
som en i al sin höjsindethed skæbnesvange
handling, der ihvertfald her på egnen fik
mange onde fölger.

Ikke blot den öjeblikklige frigivelse,
som jo altid medförer uberegnelige reak-

656

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1924/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free