- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiotredje årgången. 1924 /
658

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - For kvindelig domstol. Gyrithe Lemches romaner. Af Edv. Lehmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Edv. Lehmann

derind og ud i det fordums Köbenhavns
fornemme landlige omgivelser. Skildringen
breder sig, og sproget runder sig til en
behagelig renhed og ro. Tidernes skiftende
stil er varetaget, men uden anstrængt
pastiche; foredraget er fyldigt og beskrivelsen
mættet, men uden den moderne prosas
endnu mere trættende ordjagt. Man vil
bemærke, hvor godt de taler disse köbmænd
og æmbedsmænd, disse gamle fruer og
unge damer. En ældre kulturs omhu for
udtryk og optræden afspejler sig i disse
mennesker — og i forfatterindens egen
ævne. Hun er en höjtdannet skolemands
datter, og har vel fra sit hjem taget
sprogets rögt i arv og måske også i dette fået
udgangspunkter for historisk sans og syn,
ligesom Sigrid Undset fra sin oldkyndige
fader.

I en familie må der være en skæbne,
om der skal blive en roman ud deraf.
Denne skæbne knyttedes forhen ofte til en
ydre ting, forlenet med lykke eller bröde,
som nu de svenske kongers ring i
Topelius’ roman. Fru Gyrithe har selv anbragt
en gammel kiste af denne slags i sin
bonderoman. I huset Valeur & Krtiger er der
kister og ringe nok, men skæbnen ligger
ikke i disse; den ligger i selve slægten, i
dens rödder og dens væxt, i lykkens og
tidens stigende og faldende bölge. Men
også brödens spire er lagt ved dens rod,
og dens gift stiger op med safterne. Ikke
pengebröde, som man måske skulde vente
det i et handelshus historie; thi selv om
der er en hæslig gnier med i begyndelsen,
er han mere anbragt som den rå
handels-kraft, der efterhånden kultiveres i
efterslægten. Der er ingen uretmæssig vinding bag
den store velstand, og disse folk bliver
snart for rige til at tale om penge. Men
der er elskovsbröde i denne slægt, en
dæmonisk dragende magt, der strax fra förste
færd röber sig varslende i afstamningen,
og som også udefra dukker op og vikler
sig ind i familiens liv, snart som en
smidig kreolerinde fra det danske Vestindien,
snart som et skud af det holstenske
ridderskabs fornemhed iblandt de borgerlige
patriciere og deres kvinder. Og der er en
pavillon derude i lystslottets park, der
snarest er som ringen i eventyret: altid
lokkende til lyst og bröde, også indenfor
slægtningenes kreds.

Men ikke den er dog skæbnens egent-

lige bærer. Det tavse monument om dens
stigen og fald er selve familiens ejendom,
det skönne »Edwardsgave» derude ved
»Furesöens vove».

Den, der som bogens forfatterinde -—
og som vi andre fra samme tid og egn —
har oplevet disse fordum så rige og
fornemme lystejendommes forfald, har set de
hvide palais’er fra »den danske handels
empire», engang de Coninckernes
handels-hof og Friederike Munters digterhof, stå
forladte og forsömte, med styrtede söjler
i havens overgroede krat, med blinde
ruder, der som brustne blikke stirrer ud over
söen og dens sumpede bredder, han
forstår den romantiske vemod, med hvilken
just et af disse er valgt som monument
for de minderige tider og deres tragiske
afslutning. Indviet ved en strålende fest i
storhed og stolthed bliver det samlingspunktet
for den hele slægt gennem mere end
hundrede år og knudepunkt for alle dens
skæbner. Mere og mere en tyngende arv, en
byrde at bære, en ængstende dröm, hvor
fortiden lokker og fremtiden truer.
Indtil et stille, barnlöst ægtepar, i hvilket
slægten rinder ud, en dag afdækker en söjle,
hvor en indskrift fra de gamle, patriotiske
tider fortæller dem, at »Edwardsgave» var
bestemt som Edward Valeurs og hans
families gåve til fædrelandet. Det bliver
befrielsen, afslutningen, forsoningen, at lade
ejendommen glide tilbage til sin oprindelige
bestemmelse og dermed at slippe denne
lykketråd af hænde, i hvilken så mangen sorg
og synd var spundet ind.

En bog, der handler om generationers
liv på samme sted, bliver nödvendigt en
milieuroman og stærkt afhængig af dette
milieus forskydninger, ikke blot af ævnen
til at skildre det. Köbenhavn har i den
henseende en fordel at byde på fremfor
det stillestående Lübeck, at byens ydre og
indre udseende bestandigt har været
skiftende i århundredets löb. Fra den store,
lykkelige handelstid i den Bernstorffske
periode til det pludselige sammenbrud under
Napoleonstiden, Englændernes dobbelte
angreb på byen, bombardementet i 1807,
statsbankerotten og den fattige tid under
Frederik den sjettes snæversynede og
ængstelige regimente. Men under denne ydre
nöd en indre opblomstring i det
roman-tisk-æstetiske Köbenhavn, den nationale
opvågnen, entusiasmen under treårskrigen mod

658

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 21:58:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1924/0718.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free