Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - For kvindelig domstol. Gyrithe Lemches romaner. Af Edv. Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For kvindelig domstol
N æ s s e s I ot t e t» ved Furesö, opfort af etatsraad de C o ni n c k
i aaren 1781—8 2. För restaureringen omkr. 1900.
Det er om dette stot romanserien »Edwards gav e» er digtet.
holstenerne 1848—50 indtil nederlaget i
1864 og dets slappe eftertid. Lutter
vex-lende stemninger, gæring og brydning,
begejstring og fortvivlelse — man behöver
ikke at rejse over land og vand for at få
klimatförändring.
Gyrithe Lemche har udnyttet alt dette
og givet hver tid sin farve. Hun trætter os
ikke med möbler og klæder; men hun kan
sine ting og giver så meget deraf, som
fortællingens liv behöver. Hvad hun hellere
söger og finder, er periodernes åndelige
fysiognomi: hvad disse mennesker tænker
og taler, hvad de selv og deres tid er værd.
Hun er kulturhistoriker, men ser kulturen
mere indenfra end udenfra; der ligger en
betragtning og et omdomme bag det
billede, hun opruller, og hun har til enhver
tid sine forstandige ræsonnörer, der kan
anlægge den bedömmelse af samtiden, som
det först blev eftertiden givet at udforme.
Og ikke engang altid denne. Nu kan
vel alle se, at Frederik den sjettes politik
var forfejlet både mod England og i
landets indre styrelse; at slaget på rheden
ikke var nogen egentlig sejr, og at
bombardementet skyldtes kongens stædighed.
Men kommer vi op mod den slesvig-hol-
stenske tid, er det ikke alle, der har
lignende domme parat og tager samme
afstand fra datidens nationale entusiasme.
Men fru Gyrithe skåner heller ikke denne;
hun er ligeså hård mod de nationalliberale
politikere fra århundredets midte, ja selv
mod fantasternes skandinavisme. Denne
kvinde er en historiens muse i anden
forstand, end Klio ellers figurerer. Hendes
sagabog er en regnskabsbog. Hun kræver
slægten strengt til ansvar og rynker
panden ved at se dens facit. Det er ikke
tilfældigt, at hun söger en köbmandsslægt
op og lader bedömmelsen udgå fra den;
thi hvad der fattedes Danmark i de
kritiske tider, var netop köbmandsånd i folket.
Hun har bestandig en praktiker i
baghånden, der kan spörge, om dette nu er klogt,
og om det kan betale sig, ja om det er
retsindigt og retfærdigt.
En månd; — ikke en kvinde. Thi
hendes kvinder rives med af tidens stemninger
hvor de overhovedet tager del i tiden. De
ofrer sig og ofres i stridens strömninger.
Og dog er det en kvinde, der fælder disse
domme. Man vilde kalde dem typisk
maskuline: den frie overlegenheds indsigt.
Hvis det måske ikke netop var kvinden
659
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
