Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Christiansborg. Middelalderens Bispeborg og Kongeslot. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch r is t i a ns b o r g
Parti af Ruinerne i deii indre Slotsgård.
stor, og hvad Historien end kan sige
om den udiplomatiske Konge, sikkert
er det, at han havde et skarpt og
rigtigt Blik for Oresundet og dets
Handels-stæder. Det fremgår af Erik af
Pommerns Kongebreve, at han har opholdt
sig hyppigt i Köbenhavn. 1428 kunde
Slottet og Byen, i Modsætning til
tidligere, med Glans afslå et hanseatisk
Flådeangreb; omend Forsvarernes 200
Bösser ikke voldte stor Skade på de
fjendtlige Skibe, måtte Angriberne vende
om med uforrettet Sag. Og fra nu af
var og blev Köbenhavns Slot Rigets
Centralslot, Kongens ypperste Bolig og
Regeringens egentlige Sæde, et Forhold,
som lejlighedsvise, magteslöse Protester
fra Roskildebispernes Side ikke formåede
at ændre i ringeste Måde. Her fejredes
Dronning Doroteas Bryllupper, först med
Christoffer af Bayern og siden med
Christian i, og her afgjordes atter og atter
Rigets Skæbne. Det var Köbenhavns Slot,
hvorfra Christian 2 måtte drage i
Landflygtighed, det var Köbenhavn, hvorom
der kæmpedes senest og afgörende i
Danmarks sidste Borgerkrig, Grevens Fejde,
og i Köbenhavn besejledes Katolicismens
69
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
