Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Christiansborg. Middelalderens Bispeborg og Kongeslot. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch r. Axel Jensen
næppe været i Borgens allerförste År,
men Ringmuren, hvis Höjde på de bedst
bevarede Steder endnu er 3 M., har
naturligvis foroven været afsluttet med
Vægtergalleri, Tinder og Vigskår.
Blot af disse korte Antydninger vil
enhver kunne föle, hvorledes Arkæologi
og Kildeskrift udfylder hinanden og
tilsammen danner et levende Billede af
den ældste Slotsholm. Men Ruinerne har
også meget at fortælle om de folgende
to Hundredårs voldsomme Begivenheder.
De viser, at Absalon og hans nærmeste
Efterfölgere på Roskilde Bispestol har
arbejdet flittigt på at udbygge og forstærke
Borgen. Om Ringmuren i sine förste
Ar kun har omfattet lettere
Træbygninger, lader sig ikke afgöre, sikkert er
det derimod, at der meget snart til den
har föjet sig både indre og ydre
Tilbygninger, som alle er opförte af brændte
Teglsten. Udenpå dens vestre
Krumning er der rejst et svært, firkantet
For-svarstårn, hvis Murværk ganske minder
om det nyligt .genfundne Palatium på
den vestsjællandske Bispeborg
Dragsholm, langs Ringmurens Inderside har
der stået flere, större og mindre Huse,
og en Række spredte Fragmenter bærer
Vidne om, at Borgen har rummet höjt
kultiveret Arkitektur i romansk Stil. En
Mængde forskellige Formsten af brændt
Ler svarer til Arkitekturled, som vi
kender i Danmarks ældste
Teglstensarki-tektur, Valdemarernes Gravkirke i
Ringsted, Absalons egen Klosterkirke i Sorö
og hans Broders fantasifulde, femtårnede
Slotskirke i Kallundborg. Og til
samme Periode hörer også Arkitekturdele af
Brudsten, således et Par polerede
Söjle-skafter af Granit, et tilsvarende Kapitæl
af den Trapezform, der er saa
karakteristisk for Danmarks sentromanske Stil,
samt et lignende Kapitæl og Buesten
af skånsk Sandsten. Det er ikke helt
umuligt af Stumperne at danne sig en
Forestilling om Absalons eget Borgkapel.
Men grundig har Odelæggelsen af denne
Bygning ganske vist været. De splittede
Brudstykker må nu opsamles i
Murgruset, der har lejret sig om Ringmurens
Fod, og de store Söjledele er fundne
nedkastede i Borgens ældste Brönd, en
svær, udhulet Egestamme, et Forhold,
der kun kan forklares derved, at
Fjenderne samtidigt med Bygningernes
Demolering særlig har önsket at göre
Borg-brönden ubrugelig. Også det store
Vesttårn bærer tydelige Spor af at have
været nedbrudt, et af dets Hjörner endda
helt ned til Grunden, og derefter på ny
genopfört, og det samme gælder den
betydeligste af de bevarede Bygningsrester
indenfor Absalons Ringmur, der
rimeligvis fra förste Færd har været Borgens
Bagers; det er klart, at både Bygningens
Ydermure og selve Bagerovnen har været
genopförte efter en grundig Odelæggelse.
Alt tyder på, at denne Borgens store
Demolering, hvorom Fyldlagene vidner,
er Resultatet af de hanseatiske Mureres
ihærdige Arbejde i Löbet af Aret 1369.
Og sikkert nok er Borgen efterladt som
en Grushob, en Dynge af Murbrokker og
Kalksmuld, omtrent som den havde
været hærget af et Jordskælv. Men så
grundigt som Naturkræfterne har
Menneskene dog ikke kunnet gå til Værks,
fordi de måtte begynde
Nedbrydnings-værket fra oven og ikke formåede at
fore det til Bunds; selve Grushobene
har lejret sig som Værn om de nederste
Dele af Murene.
Da man igen begyndte at opföre
Borgen, har man derfor på enkelte
Steder kunnet tage fat på de gamle
Fundamenter, men det har ikke varet længe,
forend man er begyndt at arbejde efter
en ny Plan. Havde allerede Absalon ved
at påköre Fyld fået hævet sit
Borggårds-terræn i 7. M. over dagligt Vande,
fö-jede Odelæggelseslagene et godt Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
