Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Christiansborg. Det sidste Köbenhavns Slot og det förste Christiansborg. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch 7’i s tia ns b o r g
Christian 6’s C hr i s t i an s b o r g, set fra Höjbro.
Stik af J. J. Bruun.
og skarpt Lys ind i Værelserne, dog gör
större Parade». Og det Indre har
sikkert overgået det Ydre. Kongen selv
interesserede sig stærkt for Detaillerne;
han kunde kassere en Tegning »wegen
der alzu vielen sich darin befindenden
Krausigkeiten», eller han kunde ytre
Önsker om en ny Dessein »af en noget
legèrere Gout». På en tredje Tegningi
til et af Dronningens Værelser, skrev
han: »Vi finder den ret skön; det
skader ikke, at den er noget for meget
chargeret». Med de yngre Arkitekter og
den franske Påvirkning fejrede
Rokokostilen sit Gennembrud i Slottets
Interiörer. Lofterne var, siges det, alle »efter
een Gout», hvidt gipsede med lave
Reliefornamenter i Hjörnerne, og kun få
Steder fandtes Loftsmalerier. Hvidt og
ægte Forgyldning dominerede, og
broget Maling, som den foregående Periode
havde yndet, var nu bandlyst. Den for-
nödne Farvevirkning skabtes af
Kaminernes Marmor, af Væggenes
»Betræk-sel» med Gobeliner eller Brokade og af
de malede Dörstykker, som ikke blot
leveredes på Stedet, men også
indfor-skreves fra Paris, hvor Kunstnere som
Oudry, Detroy, Lancret, van Loo,
Na-toire, Pierre og Boucher i 1741 fik
Bestillinger på slige Arbejder. Det havde
visse Vanskeligheder, fordi de höje
Herskaber havde befalet »in allen Stücken
Nuditeten zu vermeiden», men det
lykkedes dog, og gennem Christiansborgs
Indre knyttedes förste Gang de
kunstneriske Forbindelser mellem Frankrig og
Danmark, som snart skulde få så stor
Betydning for vort hjemlige Kunstliv.
Havde Luerne ikke fortæret Slottet, vilde
Danmark ialfald ikke have været så
fattig på 1700’Tallets franske Malerkunst,
som det nu ved Skæbnens Ugunst er
blevet, og vi vilde desuden have ejet en rig
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
