Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Christiansborg. Den anden og den tredje Slotsbygning. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch r. Axel Jensen
Overvejelse at skabe særlige Bygninger
for Folkerepræsentation og Malerigalleri,
da Ilden overskar alle Forhandlinger og
endnu engang afgjorde Slottets Skæbne.
C. F. Hansens Slot led af samme
indre Bröst som dets Forgænger;
Rög-plagen var vel langt fra så ondartet, men
Brandfaren var næppe meget mindre; det
uundgåelige Sparesystems
Bræddefor-skalninger og Træsöjler var i farligt
Naboskab til Kakelovne og Rögkanaler. Og
det endelige Resultat heraf blev det
samme som i 1794. Den 3 Oktober 1884
udbrod Ilden på omtrent samme Sted
som forrige Gang, i Sydflöjens
Stueetage, ved Siden af Folketingssalen. Kl. 4
om Eftermiddagen begyndte Rögen at
brede sig, og inden næste Morgen havde
Luerne fortæret alt, hvad der kunde
brænde. Hovedstadens Brandvæsen var
endnu for uudviklet til at kunne
nedkæmpe det mægtige Bål, men Kampen
mod Ilden var dog nu bedre organiseret
og selvom Staldlængernes Bevaring
skyldtes Vindretningen, var det et energisk
og dygtigt Arbejde, som i Kamp mod
Gnistregnen frelste Slotskirken og
Thorvaldsens Museum fra at dele Skæbne
med Slottets Hovedbygning. Brandmænd,
Soldater og Frivillige kæmpede også
heltemodigt for at redde, hvad der kunde
flyttes, og takket være disse
Anstrengelser frelstes Malerisamlingen, hvis
store Billeder resolut blev skåret ud af
Rammerne, og talrige andre Kunstskatte,
deriblandt adskillige af de större
Skulpturer fra Dronningetrappen. Festsalenes
Friser var det dog selvsagt ugörligt at
frelse, og i det hele og store gik de
kongelige Repræsentationslokalers
Udstyr til Grunde. Kun de to
Hovedtrapper, Kongetrappen og Dronningetrappen,
kunde Ilden ikke få Bugt med.
I vide Kredse föltes Slotsbranden
som en Landesorg. Den gav Anledning
til en Nyorganisation af Kobenhavns
~25
Brandvæsen og til talrige
Sikkerhedsforanstaltninger i de offentlige Bygninger,
og to frivillige Komitéer indsamlede
Bidrag til Slottets Genopbyggelse og til
dets kunstneriske Udsmykning, i alt 1 */,
Million Kroner. Regeringen overdrog
Arkitekt, Friherre Theophilus Hansen,
som i en Menneskealder havde virket i
Wien, at udarbejde nye Planer, og den
71 årige Månd vendte da tilbage til sin
Födeby og formede med forbausende
Hurtighed og Frodighed en hel Række
Projekter. Var det gået efter hans Hoved,
var det endt med, at Slottets Omgivelser
var kommet i Stöbeskeen, og at der ved
Siden af Christiansborg havde rejst sig
et Museumspalads, en
Administrationsbygning og et Rigsdagsslot, det sidste i
venetiansk-maurisk Stil! Til Sorg for
Arkitekten, men til Held for vor gamle
Slotsholm var danske Forhold ikke så
storslåede som östrigske; Rigsdagen viste
sig sparsommelig eller modvillig og
vedtog 1887, at der skulde udarbejdes nye
Projekter, hvorefter Slottet ligesom för
Branden skulde rumme Lokaler for de
tre Statsfaktorer. Men også disse
Projekter kom ikke videre end på Papiret,
og lige så resultatlöse blev fornyede
Forhandlinger de fölgende Ar. Allerede
Dagen efter Branden havde et ledende
Venstreblad rent ud skrevet, at på denne
Tomt skulde der ikke mere rejses nogen
Kongeborg, og senere var
Socialdemokratiet ærligt nok til at fremsætte en
Plan om at nedrive både Ruinen og
Buegangene og at udlægge Arealet til
Bygningskarréer. I Virkeligheden var det
ikke blot saglig Uenighed og Tvivl om
den rette Fremgangsmåde, der voldte
alle Forsögenes Forlis, Farvandet var
også fuldt af politiske Undervandsskær,
og i Provisorieårene var og blev
Oppositionen lidet tilböjelig til at give
Ministeriet Millionbevillinger til et Kongeslot.
Först efter Systemskiftet 1903, da det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>