- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiofjärde årgången. 1925 /
302

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Den lykkeligste. Et moderne Æventyr. Af P. C. V. Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den lykkeligste

Et moderne Æv en ty r
Af P. C. V. Hansen

EN KENDTE
Husholdningsskole havde sluttet et
Kursus. Elevantallet havde
som sædvanlig været
anseligt.

Fire unge Piger, Ella, Irma, Astrid og
Gudrun, havde holdt sammen i de seks
Maaneder. De kendte ikke hverandre i
Forvejen, men noget fælles i deres
Livsforhold havde knyttet dem til hverandre.
De var fra jævnt velstillede Hjem, var
alle i Begyndelsen af Tyverne, alle
forlovede og skulde om kort Tid have
Bryllup. Følelsen af det husmoderlige
Ansvar, der vilde komme til at paahvile
dem, var hos alle fire Aarsagen til, at
de havde søgt dette Kursus.

Ella var fuld af Humør, et rigtig lille
Selskabsvæsen, der gærne vilde möre
sig og være sammen med mange
Mennesker. Hun var forlovet med en
Forretningsmand, som tjente godt.

Irma, hvis Forlovede var cand. mag.
og Lærer, var køn og flot at se paa,
men lad af Natur. Fra sit Hjem var
hun vant til at bestille det mindst
mulige.

Astrids Kæreste var Musiker, begavet
men urolig. Selv hørte hun til de
Kvinder, der formaar at öfre sig helt, men
samtidig ejer en hæftig Trang til
Gen-kærlighed.

Endelig var Gudrun en blid og
resignerende Natur, alvorlig og lidt gammel
af sin Alder. Hendes Forlovede var an-

sat i et offentligt Kontor, men havde
ikke megen Udsigt til Avancement, da
han var svagelig og ofte maatte
forsømme. — —

De unge Piger stormede ned ad
Trapperne efter den sidste Time. De havde,
under lidt festligere Former end
sædvanlig, spist den Mad, de selv havde
lavet, og Forstanderinden havde til
Afsked holdt en lille Tale, fuld af gode
Raad og Formaninger. Det var det hele,
der var sket, og Flertallet af dem
syntes vistnok, det var for lidt. I hvert
Fald var de Fire opsat paa en Smule
»Sjöv» bagefter.

Der laa en stor, moderne Kafé med
Musik ligeoverfor. Dér blev de enige om
at gaa ind, og ved noget Is og et Glas
Vin sagde de et lille privat Farvel til
hverandre og Tak for godt Kammeratskab.

De var klar over, at de foreløbig
næppe vilde komme til at ses, uden
naar Tilfældet førte dem sammen. Nu
fik jo enhver sit at passe. Men saa var
det, den muntre Ella fandt paa, at de
skulde vedtage at mødes paa denne
samme Kafé om fem Aar og berette,
hvad der var hændt dem i Mellemtiden.
Det, syntes de alle, var en morsom Ide,
og de gav hverandre Haanden paa det,
klinkede og tømte deres Glas.

— Og den, der da er den
lykkeligste, skal være Hædersgæst og ikke
betale noget til Gildet, foreslog Ella med
sit straalende Smil.

302

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1925/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free