Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Dansk Litteratur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ca ri Behrens
han opgav sine Erindringer eller rettere
fik dem ikke fuldendt. Nu foreligger der
som den store historiske Skribents literære
Testamente to Torsoer, som dels belyser
det aandelige Danmark, fra hvilket han
nedstammede, dels hans egen
Udviklingsperiode. »Bakkehus og Solbjerg»
(Gyldendal) er det storanlagte, aandfulde og
tankevækkende Værk, som paa en Maade er
Troels-Lunds personlige Skriftemaal: Her
sprang jeg ud, her er de Forudsætninger,
ud fra hvilke jeg blev den, jeg er.
Troels-Lunds Kombinationsævne, hans
vidtrækkende Syn paa den historiske
Udvikling præger »Bakkehus og Solbjerg».
Han udleder Frederiksbergs Herkomst fra
Oldtidens Offersted Solbjerg, og derefter
følger en med kærlighetsfuld Forstaaelse
udfort Skildring af det Rahbekske
Bakkehus og de Mænd og Kvinder, der skarede
sig om »Philemon og Baucis» i de lave
Rum. Troels-Lund burde have haft Lov
til at opleve den Dag, da disse Stuer atter
aabnedes, fornyede som Mindestuer for de
Mennesker og den Aand, som en Gang
havde her til Huse. Ogsaa Søren
Kierkegaard, Troels-Lunds nære Slægtning, faar
sin Plads i denne mærkelig levende og
bevægende Bog.
Men mest menneskeligt træder »Onkel
Søren» os dog i Møde i Troels-Lunds »Et
Liv» (Hagerup), som med monumental
Bredde skildrer hans Afstamning og Slægt
og hans Barndom og Ungdom. Det er en
af de ægteste, mest personligheds-prægede
Levnedsskildringer, nordisk Literatur ejer.
Livet i det gamle Kjöbenhavn, den
patriarkalske Tone i Familien, hvis forskellige
Medlemmer omfattes med samme
Kærlighed og Forstaaelse i Hjemmet, Højtid og
Fest, Sorger og Glæder, hele den vexlende
Farveskala af stort og smaat, som udgör
Tilværelsen, træder frem i Troels-Lunds
rolige og mandige Fremstilling. Han
kræver Tid af sin Læser, men denne faar
ogsaa rigeligt Udbytte af de Timer, han
fordyber sig i denne og de foregaaende
Bøger, med hvilke den afdøde Forsker har
sat sig et Æresminde i vor Literatur.
Søges tilbage i Tiden til lignende
Memoirer, finder vi »Antoine Bournonvilles
Dagbøger» (Gyldendal), som Julius Clausen
har udgivet, elegante,
verdensmandsmæs-sige Optegnelser af den kendte Danser,
da han fra Stockholm kommer til Kjöben-
havn og hurtig indlever sig i Forholdene
her. Revolutionstidens lette Moral skimtes
i Beretningerne. Det er en Kavaller, som
gør raske Erobringer. Men man faar et
Kulturbillede af ikke ringe Værd og et
raskt Indblik i Sæder og Tilstande paa
begge Sider Rampen.
Til helt andre Omgivelser føres man i
de nye Bind af »Memoirer og Breve»
(Gyldendal), som Aaret har bragt. Seriens
ihærdige Udgivere Julius Clausen og P. Fr.
Rist har med en ualmindelig Sporsans
stadig været i Stand til at fremdrage nyt Stof.
I »Biskop Jørgen Swane og hans Hustru
Magdalene født Bruun» fængsles man af
det senere Guldbryllupspars
Ungdomshisto-rie, da den skønne unge Magdalene giver
Jørgen Swane en Kurv, saa han i sin dybe
Hjertesorg rejser til Rom, hvor han bliver
Huslærer for Thorvaldsens Dattersøn. Hans
Moder, H. N. Clausens Søster, søger at
trøste ham, og med Bevægelse læser man
hendes af moderlig Forstaaelse og
Finfølelse farvede Brev. Og saa sker det, at de
unge alligevel rækker hinanden Haanden
for Livet — et langt, lykkeligt og
harmonisk Ægteskab.
Mange kendte Personligheder samler sig
omkring Hovedfigurerne i denne
Memoire-bog, der momentvis virker som en Roman.
Oehlenschläger, H. C. Andersen og
Palu-dan-Müller, ogsaa Ingemanns gamle Enke
Lucie træder os lyslevende i Møde i dette
Tidsbillede fra svundne Dage, da Livet
levedes uden det flimrende og forjagede
Tempo, som præger det 20. Aarhundrede.
Samme selvbeskuende Ro træffes i »En
gammel Landsbypræsts Ungdomsminder»,
som bringer Pastor Rasmus Ussings
Optegnelser. Ogsaa over hans Liv lægger
Kærlighedens Skuffelser i Ungdommen et
romantisk Skær, der blegner i
Manddoms-aarenes Prosa. Men det, der giver disse
Optegnelser en usædvanlig Værdi, er den
unge Ussings Beretning om Slaget paa
Rheden 1801 og Kjøbenhavns
Bombardement 1807. Han ser Nelson komme i Land
efter Slaget og gennem Amaliegade tilfods
begive sig op til Kong Frederik den 6te
paa Amalienborg. Og han overværer alle
Bombardementets Rædsler i den indre By
og fortæller derom med en Ro og Bredde,
som gør disse Sider til et vigtigt
Dokument i denne Begivenheds Historie.
Blandt danske Personligheder fra det
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
