Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Fra hovedjæger til gentleman. Et avsnit av den menneskelige dannelses saga. Av Alexander Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra hovedjæger til gentleman
Karl den store. Samtidig statuet.
/ Cluny-miiseet i Paris.
til at træde ind i de voksne mænds
samfund, raker de sit hode og anlægger
hårringen, alle Zulukafferes
værdighets-tegn og stolthet.
Den voksende kultur og indflytelse fra
Rom og kristendom gjorde litt efter litt
ende på hovedjagterne og de vildeste
sæder hos Germanerne. Så svært fort
gik det dog ikke. Endda på 8oo-tallet
hörer vi om at Sigurd Orknöy-jarl og
hans fæller efter seiren over Mælbrigda
jarl i Skotland fæstet hoderne av de
faldne til sadelremmerne »til berömmelse
for sig». Krigerånd og törst efter
heltedåd hadde derimot like sterkt tak i
menneskene som för. Löftet spillet likeledes
en stor rolle hos de gamle Germaner.
Ved alle vigtige hændelser i sit liv, og
særlig ved gjæstebud og ved gravöl
avlagde de löfter.1 Den som vilde öve en
heltedåd eller ta hevn over en fiende,
lovet ikke at skjære hår og skjæg, og
gjerne også ikke at tvætte sig för dåden
var övet. Et slikt löfte avlagde således
1 Det ser vi bl. a. av grækeren Priskos’s
skildring av Attilas hof.
SOI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
