Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Fra hovedjæger til gentleman. Et avsnit av den menneskelige dannelses saga. Av Alexander Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra hovedjæger til gentleman
Engelske utsendinger i det femtende århundre, efter
Carpaccio. Detalj av Ursulacyklen i Venedig.
domsmod og ikke höi byrd adkomst.
Trofast samhold skulde råde, ingen måtte
krænke sin fælle, men hevne ham som
var det hans bror. Ingen måtte tale
frygtsomme ord. Også tyveri blev strengt
straffet i vikinghærene. I det hele når
vi læser om Jomsvikingerne, er det ikke
da som at læse om primitive riddere?
I disse vikingesamfundene holdt de
gamle germanske krigerskikker sig. De
mindes Jomsvikingerne ved gravöllet som
Sigvalde jarl gjorde efter sin far, og de
löfter de gjorde der, det som förte til
fjærden til Norge og Jomsvikingernes
nederlag vid Hjörungavåg. Vikingeånden
levet videre hos Normannerne, men litt
efter litt under kristen tukt.
Ridderskapet er vokset frem av germansk
krigersæd, vikingeånd og kristendom.
Ridderskapet bredte sig på iioo-tallet
rundt om i Europa og hadde i dette og
det fölgende århundre sin blomstringstid.
Oprindelig hadde enhver tapper månd
kunnet få ridderslaget. Men snart blev
det en forret for adelen alene. Derved
blev ridderplikterne, ridderligheten, et
særkjende for adelen, en særskilt
standsære. Og ridder blev tilsisst, i slutningen
av middelalderen, bare en titel — i de
lande der man hadde grever og baroner,
på lavadelen. Også til England kom
riddervæsenet med Normannerne og gjen-
05
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
