- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettiofjärde årgången. 1925 /
506

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Fra hovedjæger til gentleman. Et avsnit av den menneskelige dannelses saga. Av Alexander Bugge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander B tigge

nemgik dér omtrent den samme
utvikling som i Frankrike.

Men England er et vidunderlig land.
Det har en mere særpræget kultur end
noget andet land i Europa. I
vikingetiden så det ut som om England og de
nordiske lande var knyttet ulöselig
sammen. Da var det, som det heter i en
islandsk saga, Ȏn tunge i England og
Norderlandene; men da William Bastard
vandt England, skiltes tungerne». Siden
var England længe knyttet til Frankrike.
Först da Hundreårskrigene i 1453 var
slutt, blev denne unaturlige forbindelse
helt skåret over, og England blev det
som det av naturen er æslet til at være,
en liten verden for sig selv som længe
stod utenfor europæisk politik på
fastlandet på samme vis som Amerika i
vore dager nödig vil blande sig i
forholdene i vor verdensdel. Derved fik
engelsk kultur og engelsk folkelynne
sin insulære karakter og folket utviklet
sig på sin egen vis uten at bryde sig om
hvad verden utenfor sagde — og med
alt det snæversyn som nödvendig fölger
med dette, er det likevel en styrke for
et folk at det er sig selv nok.

Engelskmanden brauter ikke og bruker
ikke som mange andre folk store ord om
hvor ypperlig hans eget er. Han farer
stilt med det som med alt andet; men
han er urokkelig viss på at alt engelsk er
det besste, og ser medlidende ned på
den stakkars utlænding som ikke
skjön-ner det. Alt omkr. 1500 var
Engelskmændene slik. I en indberetning fra en
venetiansk ambassadör heter det om dem:
»De tror att det ikke findes andre
mennesker end de selv og ikke nogen anden
verden end England. Ser de en vakker
utlænding, sier de at det er synd han
ikke er engelsk, og spiser de noget godt
sammen med ham, spör de altid om
slikt noget også findes i hans hjemland».

Dette at England blev noget for sig

selv og helt fra mitten av 1400- til
slutten av 1600-tallet stod utenfor politiken
paa fastlandet, har sammen med den frie
forfatning gjort at mens i andre land det
gamle blir hugget over og ryddet væk,
så lever det i England videre og
avpasser sig efter de skiftende tider. Det
er vel kjendt at det ikke er noget andet
land i Europa dér det findes så mange
gamle skikker. I Overhuset sitter således
lordkansleren fremdeles på sin uldsæk,
og dommere og advokater bærer sine
lange talarer og blir undervist i sine
retsskoler [hins of Court) som stammer
fra Edward III’s tid og dér det indtil
for en menneskealder siden for at bli
»barrister» först og fremst var
nödvendig at være tilstede ved et visst antal
middager. Londons City, den gamle
romerske by (civitas), er fremdeles som på
Johan uten Lands tid da den fik sit förste
store fribrev, noget for sig selv. Dens
aldermen må den dag idag tilhore et av
de gamle laug og vi kan, er vi heldige,
bli indbudt til breakfast (»morgenfrokost»)
kl. 2 i et av the Worshipful Liv ery
Companies eller til en middag som den
Thackeray så festlig har skildret i »Book
of Snobs» (i skissen A dinner in the
City).

I andre land tilhorer lensvæsenet en
fjærn fortid. I England lever det
fremdeles. Den meste jord er samlet på få
hænder. Nogen selveiende bondestand
findes ikke; de såkaldte yeomen som
omtrent svarte til de norske odelsbönder,
har længe været en utdöd
samfundsklasse. Al jord går i arv til ældste sön.
Derav kommer det at til og med
störstedelen av London (utenfor City) ikke
består av selveiendommer, men grunden
blir bygslet bort på 99 år. Somme steder
brukes også den legale fiktion at jord
ikke sælges, men overlates på 999 år.
Den dag i dag sitter de geistlige og
verdslige lorder i Overhuset og har ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:59:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1925/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free