Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Fra hovedjæger til gentleman. Et avsnit av den menneskelige dannelses saga. Av Alexander Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge
Frankrike kom netop i rette tid for dem.
Dér kunde de vinde både ære og guld.
I hæren sökte de at hævde sig overfor de
almindelige frimænd ved at fremhæve at
de var av ædel byrd, og da så krigen med
Frankrike under Henrik V begyndte påny,
blev det skik att de kaldte sig gentlemen
(generöst). Kong Henrik selv anerkjendte
like efteråt han var blit konge deres ret
til at bære våpenskjold. Litt efter litt
begynder nu gentylman at bli brukt som
titel. Den förste som er kaldt så på et
gravmonument, er John Daundelyon av
Margate (död omkr. 1445). I krigene på
1400-tallet blir så krigeryrke til en
hovedbetingelse for at være gentleman.
Men da så Hundreårskrigene og
Rosekrigene var slut og huset Tudor med
Henrik VII i 1485 kom til magten, faldt
samfundet atter til ro og det blev længe
för England atter tok del i nogen större
krig. Fölgelig blev det ikke længer bruk
for nogen krigstjeneste og gentleman
begyndte isteden at bli navn på en
særskilt samfundsklasse. Heroldkollegiet tok
saken op og ordnet det ved en fiktion
slik at en gentleman var den som hadde
gammel ret til at bære våpen, en ret
som var anerkjendt av Heroldkollegiet.
»Gentleman» kom derved i England til
at bety omtrent det samme som »ridder»
på fastlandet, nemlig et medlem av
lavadelen. I en skildring av det engelske
samfund fra Elisabeths tid heter det:
»Vi i England deler vanlig vort folk i
4 klasser, gentlemen, borgere, bönder
og arbeidere. Vore gentlemen av förste
sort (nærmest kongen) er fyrster,
hertuger, markier, jarler, vicomter og
baroner, de blir kaldt gentlemen av den
större sort; næst dem kommer riddere,
væpnere (esqitires) og tilslut de som bare
blir kaldt gentlemen». En gentleman i
förstningen av 1600-tallet var gjerne stolt
av sin byrd, men fattig på jordisk gods
og lysten efter æventyr. En stor del av
de förste kolonister i Virginia (1607) var
således gentlemen.
Men krigstjeneste som betingelse for
at være gentlemen kunde i de fredlige
tider under Tudorerne bare opretholdes
ved en fiktion, og snart begyndte
heroldkollegiet også at gi våpenskjold og
vidnesbyrd om fra gammelt at ha tjent
med hæder i krig ikke bare til yngre
sönner av adelige, men også til andre
som ikke levet av kropslig arbeide,
universitetsfolk, jurister, officerer og andre
som kunde betale for æren og hadde
råd til at hævde sin stilling. Men den
uskrevne æreslov som hadde været et
særkjende for ridderen, vedblev at fölge
gjentleman’en. Alt Chaucer sier at den
er »the gre ätes t gentil man» som »do es
gentil de des».
Men på 1600-tallet blev den sociale
opdrift större end nogensinde för som
en fölge av den voksende velstand,
handel og industri. Alt Jakob I begyndte i
flæng at utdele titlerne »knight» og
»baronet». Så kom borgerkrigene og
revolutionen i 1689 og omstyrtet det
gamle lenssamfund og begyndte at bygge
op et nyt kapitalistisk samfund. Nye lag
kom op i overklassen og gjorde krav
på at bli betragtet som gentlemen. I sine
kriger brukte England fra slutten av
1600-tallet leietropper. Krigstjeneste blev
derfor ikke længer den naturlige
sysselsættelse for en gentleman. At drive handel
eller gjöre kropslig arbeide sömmet sig
ikke for ham. Derfor kastet den engelske
gentleman sig med så meget des större
interesse over sport, jagt og sportsfiske.
Det er næppe tilfældig at den förste utgave
av Izaak Walton’s »The Complete Angier»
kom ut i 1653. — Som bekjendt brukes
ordet complete i betydningen
»fuldkommen, fuldendt» bare i forbindelse med
gentleman og angler (»sportsfisker»).—
Også rævejagt kom op ved denne tid.
Den förste som hadde et kobbel ræve-
512
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
